0 kommentarer

Box 21 af Anders Roslund & Börge Hellström

af d. 24. januar 2008
Info
 
Sideantal

391

Udgivet

2006

ISBN

87-638-0269-4, 978-87-638-0269-7

Originaltitel

Box 21 (svensk)

 

I en lejlighed i det indre Stockholm finder politiet en stærkt mishandlet prostitueret ung kvinde.
Hun indlægges på et af de store hospitaler i Stockholm. I samme lejlighed opholdt sig en anden ung kvinde, som det lykkedes at flygte, samt deres alfons, som tilsyneladende havde stået for afstraffelsen. Alfonsen bliver anholdt og udvist til Litauen.
På samme hospital og på samme tid indlægges en narkoman, som har sprøjtet sig med heroin blandet op med vaskepulver. Kort tid efter er narkomanen myrdet, og den unge kvinde har taget 5 gidsler og barrikaderet sig med dem i hospitalets kapel.
Her er der lagt op til en ret så forrygende handling, med to kriminalkommissærer Ewert Greens og Sven Sundkvist som hovedpersoner.
Men det er en meget blodig historie og læseren bliver ikke sparet for nogen detaljer. Den er lidt for blodig og detaljeret efter min smag, og jeg mener ellers ikke, at jeg er sart på det felt.
Jeg er sikker på, at de voldsomme beskrivelser vil få mange læsere til at lægge bogen fra sig efter de første 20-30 sider.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter