0 kommentarer

Bosambo af Edgar Wallace

af d. 26. december 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

209

Udgivet

1961

Originaltitel

Bosambo of the river

 

Endnu en samling skrøner fra Centralafrika hvor kommissær Sanders regerer som repræsentant for den britiske kolonimagt. Der hviler en skrøbelig fred mellem de indfødte, og Sanders må igen og igen slå hårdt ned på de egoistiske høvdinge, for hvem det at starte krig er lige så almindeligt, som det er for os andre at tage et bad. Hvad enten høvdingene ender deres liv som dømt af Sanders, eller de falder i krige, de selv har foranlediget, så er regeringstiden for en høvding foruroligende lille. Der skal ingenting til for at starte en krig. De indfødtes overtro kan få alt til at antage kolossale højder.

Kommissær Sanders er ikke hovedpersonen. Han optræder som forbindelsesled imellem skrønerne og er som regel den, der dukker op for at vikle trådene ud, når de indfødte har skabt en konflikt. Det sker ustandseligt. Hovedpersonerne er næsten altid en eller anden ny høvding, som skiftes ud fra skrøne til skrøne, efterhånden som de må lade livet. Kun én høvding overlever på egen kløgt og snilde: Ochoriernes Bosambo. Han var en af hovedpersonerne i den første samling skrøner, og han er med igen her. Bosambo snyder de andre høvdinge så vandet driver. Ind imellem lykkes det ikke engang for den alt vidende Sanders at gennemskue Bosambos finurlige planer.

Sanders og Bosambo er et godt makkerpar. Edgar Wallace en dygtigt fortælller, og ‘Bosambo’ er ti fortræffelige skrøner. Det står fast.

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter