0 kommentarer

Bornholmerdybet af Pernille Boelskov

af d. 1. marts 2017
Info
 
Sideantal

367

Udgivet

2017

ISBN

9788799945900

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Så er “Bornholmerdybet”, andet selvstændige bind i krimiserien af Pernille Boelskov udkommet, første bind “Granitgraven” kom i 2015. Pernille Boelskov er uddannet journalist og bor på Bornholm, som også danner rammen for hendes krimier.

Jeg har ikke læst noge af Pernille Boelskov før, men jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg også må læse hendes første bog, så den er allerede bestilt på biblioteket, jeg er simpelthen nødt til at vide hvad forhistorien er. Pernille skriver på en let tilgængelig måde, uden at blive tam og overfladisk. Hendes plot er godt og man finder ikke løsningen for hurtigt. Der er en dejlig dybde i de mennesker hun portrætterer og beskrivelserne af Bornholm er rigtig hyggelig, jeg føler mig tilbage til de gange, jeg har været på ferie på øen, hvilket også giver en ekstra dimension af nærvær, når jeg læser bogen. Jeg kan også godt lide at der ligesom kører flere historier sideløbende, det øger spekulationen i sammenhæng mellem forløbene.

Bornholmerdybet starter ombord på bornholmer færgen Villum Clausen hvor en ung kvinde på tragisk vis styrter i døden. Agnethe Bohn, der er præstevikar i Rønne, er med på turen og forsøger sammen med personalet at genoplive kvinden, men for sent. Politiet kommer ind over sagen og så udvikler det sig fra ulykke til drab.

En god bog og jeg ser frem til næste bog i serien.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter