0 kommentarer

Bokserhunde i alle farver af Alaa Al Aswany

af d. 29. maj 2012
Info
 
Sideantal

188

Udgivet

2010

ISBN

978-87-91746-90-1

Originaltitel

Niran sadiqa

 

Den ægyptiske forfatter Alaa Al-Aswany er kendt for at være kritisk overfor landets regime og har flere gange været i carambolage med den ægyptiske censur.

Hans novellesamling “Bokserhunde i alle farver” går kritisk til værks overfor den almene ægypters dobbeltmoral, deres fiaskoer, frustrationer, korruption og indbyrdes magtkampe.

Det handler om kærlighed, nye skjorter, fædre man ikke respekterer, religion, utroskab, kvinders vilkår, korruption, hash og nepotisme.

Et af hovedtemaerne i fortællingerne er de begrænsninger personerne selv og verden omkring dem skaber for dem og deres livsmuligheder.
I forhold til hans andre bøger er stemningen her mere dyster og præget af indestængt vrede/mismod.
Der er glimt at humor, finurlighed og fin fortællekunst, men generelt er bogen meget fokuseret på de negative sider af den ægyptiske kultur.

Efter min smag er det hele lidt for trist, men man bliver da klogere på nogle af de problemstillinger de går og bokser med i den del af verdenen og de udfordringer det ægyptiske samfund efter al-Aswanys mening står overfor..

Lån bogen biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter