0 kommentarer

Bokserhunde i alle farver af Alaa Al Aswany

Info
 
Sideantal

188

Udgivet

2010

ISBN

978-87-91746-90-1

Originaltitel

Niran sadiqa

 

Bokserhunde i alle farver’ indeholder 18 forskellige fortællinger/noveller fra Egypten.

Novellerne er meget forskellige af form og indhold. De fleste af historierne har en 1. person fortæller, færre 3. person fortæller og én enkelt har 2. person fortæller.

‘Isam Abd al-Atis optegnelser’ er bogens indledningsfortælling. Det er også den suverænt længste fortælling i bogen, og derfor den, hvor hovedpersonens tanker og betragtninger kommer tydeligst til udtryk. Og den unge studerende med den kunstnerisk talentfulde, men totalt ukarismatiske far, formår imellem hashtågerne og besøgene hos tjenestepigen Hulda at komme med en række ikke uvæsentlige pointer, som denne:

“Månen virker smuk og klar, så længe den er fjern, men kommer den tæt på, virker den som en beskidt og forladt strand. Selv din elskedes ansigt med den friske, rosenrøde hud som griber dig om hjertet forvandles, når du får mulighed for at se nærmere efter, til et uskønt netværk af rynker.”

Men ak, den unge mand er så forblændet af alt vestligt, at han ganske glemmer at se efter, da han møder denne skønne Jutta.

I titelfortællingen ‘Bokserhunde i alle farver’ lykkes det for lapsen Fawwaz Hassanein at finde en stensikker fidus til at skabe en ganske væsentlig indtægtskilde. Trods det at hans bokserhund viser sig at være en pekingeser, der højst sandsynligt ikke føres i et utal af farver, er der nemlig også kunder til denne. Typiske egyptiske kunder, som gerne lader sig forføre af alt, hvad der bare lugter en smule af vestlig kultur. Så gerne vil de lade sig friste, at de ganske glemmer, hvorvidt deres egen formåen rækker.

‘Bokserhunde i alle farver’ er et festligt indblik i en fremmed kultur. En kultur hvor alle tilsyneladende drømmer om noget andet. Beretningerne afslører en række hovedpersoner, der alle er forenet i deres desperate håb, så sammenfiltrede, at de gør alt for at skjule, at de ikke er et hak bedre end alle de andre. En kultur med markante karakteristika, som alligevel af de fleste hovedpersoner fornedres, hånes og latterliggøres i jagten på det “andet”.

 

Lån bogen biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter