0 kommentarer

Bogen af Bjarne Reuter

af d. 1. januar 2013
Info
 
Sideantal

303

Udgivet

2012

ISBN

978-87-7523-715-9

 

Det må være utroligt svært at skulle genfortælle et værk eller en historie, som mange mennesker holder af og har læst. Når der så er tale om selve Biblen, som adskillige mennesker jo lægger som grundlag for ikke blot deres tro, men også deres handlinger, så må opgaven siges at være nærmest uoverkommelig.

Bjarne Reuter har i det store hele klaret opgaven rigtig flot. Titlen på kapitlerne i bogen er for de flestes vedkommende de samme som kapitlernes undertitel i Biblen, og selv hvis henvisningen til skriftsted ikke havde været skrevet under kapitlets titel er fortællingerne genkendelige.

Mange af kapitlerne har Reuter indholdsmæssigt forkortet en hel del, så det kun er det mest essentielle der er med. “Bogen” undlader på den måde en stor del af forhistorierne til de udvalg Reuter har med, men til gengæld er selve budskabet rigtig godt videreformidlet. For forståelsen gør, at det ikke er en skam, at de historiske aspekter mange steder er undladt, egentligt er det nogle steder ligefrem rart, at vi ikke skal igennem hele slægtens historie inden vi kommer til sagens kerne. De etiske aspekter står klart og lysende og i og med at sproget er ændret en del er det nemmere at bevare fokus.
Typerne er store og idet budskabet er gjort klarere er ‘Bogen’ en del mere letfordøjelig end min gamle Bibel, som blev hentet frem til sammenligning. Således har jeg ingen anke mod selve udvalget af tekster, og heller ikke det faktum, at disse er omskrevet en hel del.

Jeg har kun ét problem med ‘Bogen’, men det er til gengæld lige så stort som den kunstneriske frihed Reuter har taget sig. Det forekommer mig således umådeligt prætentiøst at kalde en gendigtning af den bog, som er en vigtig del af fundamentet for vor kulturkreds for ‘Bogen’. Titlen, den er en om’er.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter