De Gyldne Laurbær
0 kommentarer

Børnene af Ida Jessen

af d. 30. april 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

320

Udgivet

2009

ISBN

978-87-02-07917-3

 

Forstemmende – og slet ikke mig!

Centrum i fortællingen er ikke “Børnene” men “Kvinderne” – og derigennem også børnene.

Bogen er annonceret som en selvstændig fortsættelse af “Den, der lyver” og “Det første jeg tænker”, så jeg turde godt give mig i kast med værket uden at have læst de to foregående bøger. Min læseoplevelse af “Børnene” giver mig ikke lyst til at læse baglæns og stifte bekendtskab med de to første bøger.

Historiens omdrejningspunkt er Solvej, der flytter til en lille by i det jyske for at være tæt på sin datter Christiane, der bor hos sin far efter skilsmissen.

Solvej får mulighed for at bo i et lille hus isoleret i en skov – og forsøger at lave et hjem ud af den misligholdte ejendom.

Bag sig har hun efterladt sin elsker, der ikke ønsker at forlade sin familie – og Solvej må finde sig til rette i det lille samfund. Hun indleder – mod sin vilje og alligevel viljeløst – et forhold til sin husvært Søren, som hun både tiltrækkes og frastødes af.

Senere får hun job som sundhedsplejerske og derigennem kontakt til flere kroge i det lille samfund.

Gennem Solvej kommer vi ind under huden på husværten Sørens familie, hvor konen nedgøres og mishandles af manden, Ragna der har en elskelig mand, som keder hende og som hun overvejer at forlade samt et større persongalleri og deres liv.

Historien udspiller sig over 15 år – og vi møder menneskene i glæde og sorg – men mest i forstemthed.

Titlen “Børnene” hentyder sandsynligvis til, at børnenes liv og oprør bunder i den opvækst og de forhold, der blevet budt. Kunne det være gjort anderledes?

Jeg blev i slet humør af bogen – så den blev lukket med et suk.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter