0 kommentarer

Bønnemarkskrigen i Milagro af John Nichols

af d. 3. april 2016
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

511

Udgivet

1988

ISBN

9788777240157

Originaltitel

The Milagro Beanfield War. Oversat af Michael Krefeld

Udgave

1. Udgave

 

Hvis jeg skulle lave en top fem over de bedste læseoplevelser, jeg har haft, så kommer ‘Bøn­nemarkskrigen i Milagro’ helt sikkert med, for det er virkelig et overset mesterværk.

Vi befinder os i New Mexico i starten af 70’erne. Milagro er en lille by med ca. 200 indbyggere hvor de fleste er ludfattige og tjener til dagen og vejen som daglejere, eller med meget små land­brug. Rigmanden, Lad Devine III., styrer tingene fra sin kæmpe ranch og har planer om at skabe ‘Mirakeldalen’, et rekreativt område med golfbane og lejlighedskompleks, og håber at trække turi­ster til. Den menige mand ser det som en trussel mod det liv og den tilværelse, de fører, og giver alle som én fingeren til reklameskiltet for projektet, hver gang de kører forbi. En dag kører den lille iltre altmuligmand, Joe Mondragón, over til sin fars gamle jordlod, renser vandingskanalen, tilsår stykket med bønner og åbner derefter for diget, så marken bliver vandet. Alt sammen uhyre ulovligt, da bønderne for længst er blevet frataget vandingsrettighederne af staten. Det bliver startskuddet til en konflikt, der ca. halvvejs i bogen får byens borgere til at valfarte til den lokale købmand for at købe ammunition.

John Nichols har skrevet romanen med stor kærlighed til New Mexico og tager den lille mands par­ti. Den måde han beskriver den smukke natur, får læseren til at indleve sig fuldkomment i universet. Det bærende er dog de mange forskellige personers tanker og handlingsmønstre. Selvom det er en bog om ‘chicanoer’ mod ‘de hvide amigoer’, rig mod fattig, så får Nichols alligevel frembragt en for­nemmelse af, at de alle er i samme båd, med de samme indestængte følelser og længsler mod noget andet. Alt det som ægtefolkene ikke får sagt til hinanden, eller udtrykker på en helt forkert måde, er meget fint beskrevet, smertefuldt ind i mellem, men dybt underholdende. Og så må man ikke glem­me, at bogen er hylemorsom. Den er fyldt med anekdoter, myter, sagn og løgnehistorier (håber jeg da!), og man kommer helt ind under huden på alle personer i bogen.

Robert Redford lavede en fin filmversion i 1988 med bl.a. den altid elegante og karismatiske Chri­stopher Walken, men læs for Guds skyld også bogen, det er en meget større oplevelse.

Det er meget ærgerligt, at Klim ikke har oversat de næste to bøger i hans ‘New Mexico trilogi’, det er virkelig en forfatter, der er værd at læse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter