0 kommentarer

Bodil Udsen: man kan jo ikke gå rundt og være en sukkerkage hele livet af Birgitte Ellemann Höegh

af d. 30. november 2015
Info
 
Sideantal

332

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-17345-1

Udgave

1 udgave

 

I en anmeldelse af bogen står der, at ”det er den hidtil bedste-  omend ikke definitive – bog om Bodil Udsen”. Jeg skal lade det være usagt, om det er den hidtil bedste, for jeg har ikke læst andre biografier om denne store skuespillerinde. Til gengæld havde jeg rigtig glædet mig at læse denne biografi, der ” med garanti vil skabe glæde i mange hjem”.

Birgitte Ellemann Höegh har talt med en række af Bodil Udsens kolleger, ligesom hun researchet på den litteratur, der allerede er skrevet om den folkekære skuespiller.

I forsøget på at gøre det så godt og dækkende som muligt, har hun imidlertid været så tro mod sine kilder, at det er irriterende for læseren. En anden anmeldelse anfører, at der ”desværre bliver vævet frem og tilbage”og det må er jeg enig i.

Der er alt for mange mange citater og henvisning er til andre bøger og tekster, så bogen bliver ikke på noget tidspunkt let og flydende, men hakkes hele tiden over af sætninger som:

I Velkommen – Et portræt af Bodil Udsen fra 2005 fortalte hun om et brev ….” Det har hendes søster fortalt i portrætbogen Jeg vil jo helst være fri – et portræt af Bodil Udsen fra 1995”. ”I Livsstykker- Bodil Udsen og Anne Marie Helger i samtale fortæller Bodil Udsen…” osv.osv.

Jeg savnede også en kronologi i bogen, der sprang fra tue til tue – hvilket gav et forvirret indtryk.

Det er meget forstyrrende for læseren med alle de litteraturhenvisninger, og det gjorde at bogen for mig var en lang gang afbrudt læsning. Aldrig nåede jeg til et punkt, hvor jeg hyggede mig.

I bogen er der mange skønne fotografier af Bodil Udsen, der som ung var rigtig smuk – en ting, hun først selv erkendte som ældre, men sådan er det vel med mange af os,

For mig er Bodil Udsen EMMA I ROTTEHULLET, og det var en rolle, som Bodil Udsen fandt hvile i, da den på mange måder mindede om hende selv. Men hun har spillet et utal af andre roller, seriøse og morsomme – og altid med en stor personlig indsats, hvor hun brugte sin livserfaring til at skabe karaktereren.

Bodil Udsen samlede på mennesker – hun samlede på indtryk og stemninger og brugte dem i til at vække de karakterer til live, hun spillede.

Hun elskede råt kød, mad og lystighed – men kunne også være fortvivlet, gal og manisk, når hun skulle spille en rolle.

Hun blev boende i sit barndomshjem, og fik aldrig nogen børn. Sådan blev det bare ikke, har hun fortalt. Hun var et hjertevarmt menneske, hvis dør altid var åben og hun udlevede sine moderinstinkter via sine stedbørn og mennesker, der kom til at stå hende nær. Men hun kunne også være en furie og en onskabsfuld mopper, hvis det stak hende.

Jeg er skuffet over, at bogen slet ikke fangede mig, for jeg havde glædet mig til nogle goder timer i Bodil Udsens selskab – også selvom hun ikke gik rundt og var en sukkerkage hele livet.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter