0 kommentarer

Blodspor af Michael Connelly

af d. 14. december 2019
Info
 
Sideantal

391

Udgivet

2009

ISBN

978-87-638-1296-2

Originaltitel

Blood work, på dansk ved Jette Røssell

 

Terry McCaleb er rekonvalescent efter en hjertetransplantation. Hjerteoperationen bringer ham i mediernes søgelys og Los Angeles Times bringer en artikel om den tidligere FBI-agent, kendt i offentligt for at have fanget flere seriemordere. Artiklen zoomer ind på hans helbredsproblemer og den dermed følgende tvangspensionering. Og så dukker Graziela Rivers op, hun har læst artiklen og er mere end almindeligt interesseret i at opspore McCaleb, for det er hendes søsters hjerte han bærer rundt på. Søsteren blev skudt under et kioskrøveri, og morderen er endnu ikke identificeret. Graziela beder Terry om at finde morderen, som tak for søsterens hjerte.

Hurtigt får Terrys problemer med at få oplysninger ud af sine gamle kolleger i FBI. Historien er 100% lineær fremadskridende, med uafbrudt fokus på McCaleb. Dialogen er intetsigende, – Connelly er meget bedre når han sætter den umulige Bosch op imod alle mulige bureaukrater. McCaleb er godt nok heller ikke nem at danse med, men han er behørigt tilbageholdende, som man nok er, kort efter en så alvorlig kirurgi. Måske derfor mangler dialogen bid og friskhed. Et andet problem er at der simpelthen sker for lidt. Den spirende kærlighedshistorie mellem McCaleb og Graziela er forudsigelig og irriterende, og man skal være ualmindelig sløv for ikke at gennemskue hvem morderen er, også selvom det ikke er den samme som i Clint Eastwoods filmatisering.

Connellys bøger om Harry Bosch, særligt de første i serien, er fremragende og derfor havde jeg set gevaldigt frem til at kaste mig over “Blodspor”. Desværre skuffer den som sagt fælt, og hvis man har set filmen kender man et helt afgørende element af plottet. Selve motivet for historiens morder, som er det helt afgørende spændingselement, for der er reelt ikke andet der holder én fast, og dermed er bogen nærmest intet værd. Der burde være andre elementer til at agere fundament, sproget, personerne, miljøbeskrivelser og stemninger. Connelly har før bevist at han sagtens kan, her gør han det bare ikke.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter