0 kommentarer

Blodig august. Første forbrydelse. Ung morder af Ed McBain

af d. 20. november 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

288

Udgivet

1989

Originaltitel

Bread First offence Kid Kill

 

En Ed McBain roman og to noveller samlet under et. Det er hvad der gemmer sig bag det noget anonyme omslag. Forventningerne var derfor ikke blæst op til det helt store, og det gjorde at McBain havde så meget lettere ved at overraske. For det gør han.

Plottet er let overskueligt. En forretningsmand, der importerer eksotiske trædyr fra Tyskland henvender sig på politistationen, fordi pakhuset med hans lager er brændt ned. Både forretningsmanden og politiet er overbevist om, at branden er påsat. Kort efter brænder mandens hjem ned. Pyromanimistanken skærpes yderligere. Derefter myrdes en af de ansatte på pakhuset, så politimanden Steve Carella og hans kolleger står med en mordsag.
Enkeltheden i handlingens opbygning, understøttes af skrivestilen. ‘Hans sprog er lige ud ad landevejen, hans personer er almindelige mennesker’ som der står om forfatteren i Frits Remars efterskrift. De nøgterne beskrivelser af storbyens forskellige miljøer får bogen til at leve. Det er der den er bedst. Der er den helt nede på jorden og samtidig dejligt poetisk. Hør blot her, hvor en betjent skygger en mistænk i byens slumkvarter:

‘Han spadserede forbi luderkarle i deres prangende elegance, forbi mænd, som var taxichauffører eller postbude eller renovationsarbejdere. Han passerede slikbutikker, hvis virkelige forretning var illegalt spil, og forbi kvinder, der skyndte sig hjem med deres indkøbstasker, før de tog ind til den indre by for at gøre rent i hvide lejligheder. Han gik forbi unge piger, som allerede var ude at trække og forbi unge mænd i bandejakker og gamle mænd, som sad på trækasser og gloede på deres sko og forbi knægte, der spillede terning og mænd, som var skopudsere eller wc-mænd og også nogle, som arbejdede for reklamebureauer i den indre by (men som kun med besvær kunne skaffe sig en taxi hjem, medmindre chaufføren var en racebroder), han gik forbi smågangstere og pushere, tjenere og togkonduktører og voldsforbrydere.’

De to noveller er pragtstykker. Igen får McBain meget ud af usædvanlig lidt. Det er skrivestilen og personerne, der gør udslaget.

McBain anbefales klart til læsere af eksempelvis Sjöwall/Wahlöö. Det er samme boldgade og det er rigtig godt.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter