0 kommentarer

Blodets susen af Mark Billingham

af d. 28. februar 2014
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

422

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7146-088-9

Originaltitel

Rush of Blood

 

Er du til nyere engelske krimier, er der et par navne, du aldrig går helt galt i byen med. Peter James, Elizabeth George, Andrew Taylor… og Mark Billingham. Bevares, nogle af deres mange bøger er selvklart bedre end andre, men du er altid rimeligt sikker på at komme hjem med en forfatter, der skriver godt og serverer nogle dejlige, underholdende mord i skarp sovs.

Denne driftssikre tommelfingerregel gælder også Billinghams nyeste, “Blodets susen”. Det er langt fra hans skarpeste krimi til dato, men den er absolut et par aftener værd. Denne gang er det uden sympatiske Tom Thorne i hovedrollen, og jeg er ikke sikker på, at de medvirkende politifolk vil få mere end én optræden; dertil er de for anonyme. Det er helt almindelige hverdagsmennesker, der spiller de bærende partier.

Tre engelske middelklassepar i 30’erne mødes ved et tilfælde omkring poolen på et hotel i Florida. De finder ind i et slags ferievenskab og spenderer nogle glade aftener sammen. På hotellet bor også en amerikansk mor med sin udviklingshæmmede teenagedatter, der har et utrolig sødt væsen og et uhyre vindende smil. Datteren forsvinder, men i første omgang mistænker ingen nogen af de seks englændere. Undtagen læseren, der ved, at gerningsmanden er én af dem, men ikke hvem.

Tilbage i Storbritannien genoptager de tre par mod alle forventninger kontakten og mødes til tre spektakulære middage. Vupti, endnu en udviklingshæmmet pige forsvinder, denne gang i England, og så kan både det amerikanske og engelske politi pludselig lægge to og to sammen.

Billingham har skruet en snedig krimiintrige sammen, hvor det først mod slutningen går op for læseren, hvem mistanken bør rettes mod. Det er selvfølgelig sjovt at gætte med, men whodunnit-aspektet er altså også det mest spændende ved “Blodets susen”. Handlingen er hverken særligt blodig eller neglebidende, og for denne anmelder trækker dét lidt ned.

Til gengæld er kammerspillet mellem de seks englændere forrygende tænkt og skrevet! Billingham jonglerer virtuost med disse karakterer både som individer og som par – og er ambitiøs nok til også at liste ind bag facaderne på de to strissere på hver side af Atlanten. Eneste utroværdige person er den engelske politikvinde, der er ret fjottet; resten er flot ramt.

Især de lettere perfide kommentarer, ægtepar udveksler om andre par før og efter komsammener (‘de bor garanteret hæsligt’, ‘så du hendes kjole?’, ‘hvad mener du om maden?’ etc.), er svidende. Man bliver sgu let deprim over de snuskede tanker, vi alle nærer og somme tider artikulerer om mange af vores komplet sagesløse medmennesker.

Allan Hilton Andersen fortjener ros for sin mundrette fordanskning.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter