0 kommentarer

Blod på sneen af Jo Nesbø

af d. 9. juni 2015
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

157

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7146-278-4

Originaltitel

Blod på snø

 

Det er længe siden, jeg har læst noget af Jo Nesbø – “Snemanden” og “Kakkelakkerne” var jeg ret betaget af – begge i serien med opdageren Harry Hole.

Med “Blod i sneen” lægger Jo Nesbø “Harry Hole universet” bag sig og det med en kort-roman, der efter sigende er skrevet på en flytur mellem USA og Japan. Flyvsk er den – og også lidt usammenhængende og skolestils-agtig.

Bagsiden lokker ellers: “Olav er lejemorder. Og ensom. Når man lever af at slå folk ihjel, er det ikke let at komme tæt på andre mennesker. Nu har han endelig mødt sin drømmekvinde. Men der er et problem. Hun er hans chefs kone. Og han er blevet hyret til at slå hende ihjel”.

Én ganske lækker teaser – men det blev desværre ved det for mig. Historien er skrevet i “jeg”- form. Som regel synes jeg, det virker rigtig godt at komme indenfor i morderens hoved. Men denne gang fungerede det ikke for mig, jeg fik aldrig færten af Olav og hans metier eller hans længsel efter kærlighed. Og flere steder fandt jeg historien FOR konstrueret.

Det var en ganske overfladisk og endimensionel affære, der efterlod mig med en noget skuffet og utilfredsstillet.

De øvrige gange jeg har anmeldt Jo Nesbø, har det været med fire stjerner. Denne gang bliver det kun til en.

 
Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter