0 kommentarer

Blod på sneen af Jo Nesbø

af d. 14. august 2017
Info
 
Sideantal

158

Udgivet

2015

ISBN

978-87-030-7062-9

Originaltitel

Blod på snø
Oversat af Allan Hilton Andersen

Udgave

1. bogklubudgave

 

En af de bøger, der kom med på sommerferie, var denne lille, hurtigt læste bog. Det er den første bog jeg har læst af Jo Nesbø, og jeg havde bevidst valgt en bog, der ikke er del af en serie.

Bogens hovedperson er lejemorderen Olav. Han er blevet lejemorder, fordi han stort set ikke kan bruges til andet. De andre jobmuligheder han nævner, og som han altså ikke duer til, er følgende: at køre en flugtbil, røveri, handel med narkotika og prostitution!

Han arbejder for Hoffmann, og en dag får han en speciel opgave: han skal slå Hoffmanns kone ihjel, fordi hun er utro. Han er ikke meget for at sige ja til opgaven, selv om han har udsigt til en god betaling for jobbet, for han er udmærket klar over, at det vil bringe hans eget liv i fare – men samtidig har han ikke noget valg. Sagen kompliceres yderligere, da han forelsker sig i kvinden – og beslutter at redde hende. Med den konsekvens, at han nødvendigvis må ekspedere Hoffmann, før han selv bliver dræbt.

Ud over en masse mord, blod og hævn er der også følelser, kærlighed og omsorg i bogen. Man ved aldrig hvem man kan stole på – hvem er ens ven og hvem falder en i ryggen. Selv om Olav starter med at konstatere, at jobbet som lejemorder er det eneste, han duer til, er han absolut ikke dum – bare ordblind. Han er inderst inde et følsomt og godt menneske – som hjælper de svage og gerne giver sine sidste penge til nogen, der har mere brug for dem.

Man hører om Olavs barndom – hans far bankede både Olav og hans mor, tog kvælertag på hende og truede med at slå hende ihjel. Og Olav er i sandhed sin fars søn…

Det lyder ikke umiddelbart som en morsom bog – men det er det!

Den er skrevet med en god del humor og jeg både morede mig undervejs og fik sympati for lejemorderen Olav.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter