0 kommentarer

Blind trappe af Sten Jacobsen

af d. 12. november 2016
Info
 
Sideantal

189

Udgivet

2016

ISBN

9788799888245

 

Man skal ikke lade sig narre af bogens ringe størrelse og ret kedelige omslag, for den indeholder meget store historier. Jeg tænker, at novellerne i bogen alligevel altid vil overskygge indpakningen, så hvorfor bøvle med det.

“Blind trappe” er en samling af 12 noveller, skrevet af Sten Jacobsen. Og lad det være sagt med det samme – det er 12 meget underlige noveller, men underlige på en helt vidunderlig måde. De rammer der normalt begrænser vores verden og afstikker grænserne for, hvad der er muligt, og hvad der ikke er, er mere eller mindre ikke-eksisterende i “Blind trappe”. Rammerne er ikke brudt ned, så man fornemmer et før og efter rammerne. Nej, de er der bare ikke, og dermed bliver fortællingerne troværdige. Når en lille pige får en gyngehest i fødselsdagsgave, samtidig med at hendes mor forsvinder, er det slet ikke mærkeligt, at pigen holder op med at vokse, og at gyngehesten vokser i stedet (“Gyngehestryttersken”). Det er heller ikke mærkeligt, når folk står i kø efter ingenting i Buenos Aires (“Det sidste kys”). Eller når en ung pige viser sig at have vinger, der er lidt svære at kontrollere (“Om kunsten at lære at flyve”). Eller nogle af de andre fuldt troværdige mærkværdigheder, der udfolder sig på bogens sider.

Nogle noveller gav umiddelbart mening, som et billede på et eller andet, jeg kender til fra min egen verden. Andre noveller gav ingen mening som sådan, de var bare smukke. Måske forstår jeg dem en dag, og måske gør jeg ikke – og det er sådan set også ligemeget. Jeg blev beriget uanset hvad.

De første 11 noveller hang sammen. I bogens bagsidetekst præsenteres novellerne som en mosaik. De kan læses hver for sig, men indeholder alle sammen elementer af hinanden, der gør dem til en enhed. Den 12. novelle “Trappen”, blev for mig den nøgle der åbnede de foregående 11. Men tro nu ikke, at du så kan springe direkte til nr. 12, og forstå det hele. Den 12. giver kun mening i kraft af de foregående 11 novellers særheder.

Jeg troede, jeg skulle læse “Blind trappe” en dag, hvor jeg ikke havde andet at lave. Det skulle jeg ikke. Jeg kunne ikke læse mere end en enkelt eller to noveller om dagen. Der var så meget indhold, at de mættede helt utroligt. “Blind trappe” er stor litteratur og stor kunst, og det er en af de bøger der bekræfter mig i, at små forlag der udgiver med hjertet, har meget stor berettigelse.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter