0 kommentarer

Blind flugt af Desmond Bagley

af d. 25. juni 2006
Info
 
Sideantal

244

Udgivet

2006

ISBN

87-11-22557-2

Originaltitel

Running Blind

 

Den skotske spion Alan Stewart tvinges tilbage i tjenesten, blot for at være fragtmand for en pakke, der skal køres fra lufthavnen i Keflarvik til Reykjavik. Han er kun lige kommet afsted fra Keflarvik før han udsættes for det første mordforsøg. Og så ramler det hele ned om ørerne på ham. Der er både svenskere, finnere og russere som vil have pakken, plus Stewarts egen chef, som ikke har mange håndører til overs for Stewart.
Stewart er en snedig og stædig mand, og han giver ikke pakken væk uden kamp. Det går over stok og sten rundt på hele Island. Der er masser af naturfænomener, der på den ene eller anden måde spænder ben og derved krydrer historien. I starten er der lige lovlig meget ‘skæg-og-blå-briller’ over det hele, men det finder hurtigt et mere troværdigt niveau, hvorfra tingene ruller ganske fint. Persontegningen er ikke vanvittigt dyb, men hovedpersonen holder godt nok til at underholde hele vejen igennem, og Bagley har gjort lidt af en genistreg ved at henlægge handlingen til Island. Det giver pludselig mange muligheder for at opstille situationer, der ikke ville være mulige andre steder i verden.

Desmond Bagley hører hjemme i samme ende af spændingsgenren som Alistair Maclean. Bagley er lidt mere løssluppen, mere lun, men ellers er det cirka det samme du får.

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter