0 kommentarer

Blind Date af Jerzy Kosinski

af d. 3. april 2004
Info
 
Genre
Sideantal

236

Udgivet

1978

ISBN

0-09-132520-X, 0-395-25781-6

 

En mand flakker omkring i jagten på kærlighed, men er vidne til menneskets altopslugende frygt for omverdenen og iboende nederdrægtige udspekulerethed.
Her er alt tilsyneladende beregnet ondskab, og paranoiaen det eneste sundhedstegn.

“Velkommen til Kosinskis forlystelsespark.”

Han voksede op i Østeuropa efter krigen og havde et meget kødeligt forhold til sin mor. Han var dygtig i skolen, og et år vandt han et ophold på en sommerskole. Her fik han en kammerat, der kynisk fortalte ham om sine gentagne voldtægter af kvinder. Fascineret af disse overgreb, begik han selv voldtægt på en uopnåelig skønhed; men kammeraten fik skylden. Et år senere forelskede han sig igen, men modvilligt i sit offer, og denne gang var hans affektion gensidig, – indtil han ufrivilligt afslørede sig selv. Meget skævt og uhyggeligt.
Nogle år senere emigrerede han ulovligt til USA, og vi følger hans forskellige dystre eventyr i frihedens land.

Det, som kæder bogen sammen, er mødet med Pauline, som han forelsker sig i. Dette sker to gange, både først og sidst i bogen. Efter de mange skuffelser i løbet af bogens 200 sider er Pauline måske hans (deres) eneste mulighed for forløsning.

“Blind Date” er en overraskende varm og sammenhængende fortælling. Hovedpersonen er ikke så kold og verden omkring ham ikke helt så trist, som det ellers oftest er i Kosinskis romaner. Er der virkelig spor af håb at finde her? Nej, fortvivl ikke. Fortvivl i fred og med god samvittighed. Ondskab er stadig den benzin, der driver verden fremad, og som lader os brænde op, inden vi når helvedes porte.

Ha ha ha!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter