0 kommentarer

Blackout af Fredrik Skagen

af d. 10. januar 2006
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

270

Udgivet

1999

ISBN

87-7394-556-0

Originaltitel

Blackout (norsk)

 

Under en ferie i London mister den norske oversætter Steinar Blix fuldstændigt sin hukommelse. Han er sammen med sin kone på en pub, som hun forlader for at ordne et enkelt indkøb. Da hun vender tilbage, er han sporløst forsvundet uden penge eller papirer.

Ved et sammenspil af tilfældigheder kommer han i kontakt med nogle tidligere efterretningsfolk. Han digter selv en historie om, hvem han er, og hvorfor han befinder sig i London uden papirer og uden penge. Via dette netværk bliver han indlogeret hos forfatterens gamle kendte hovedperson, bogtrykkeren og falskmøntneren Morten Martens.
Steinar får forbavsende hurtigt opbygget en tilværelse, med arbejde som barpianist og endda et kortvarigt forhold til en yngre kvinde. Han trives egentlig som en anonym enlig mand i London, men fortiden trænger sig naturligvis på i form af fru Blix, hans far og Scotland Yard.

Fredrik Skagen skriver som altid i et dejligt og roligt tempo. Personerne er livagtige og behagelige mennesker, som folk er flest. Det er meget interessant at følge, hvordan Steinar får hukommelsen tilbage i små stykker, og der mangler selvfølgelig heller ikke en forklaring på hvilke grusomme begivenheder, der har fremprovokeret hukommelsestabet.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter