0 kommentarer

Black and Blue af Anna Quindlen

af d. 28. august 2008
Info
 
Forfatter
Genre
Omslag
Sideantal

293

Udgivet

1998

ISBN

0701167165

Originaltitel

Black and Blue

Udgave

1.udgave

 

Fran Benedetto er en midaldrende sygeplejerske, der gennem flere år har levet i et voldeligt ægteskab med politimanden Bobby. Volden har gjort både Fran og sønnen Robert til kuede mennesker, men Fran er blevet boende indtil nu, fordi hun ikke ville have, at hendes søn skulle undvære en far og fordi hun alligevel har elsket Bobby.

En dag får Fran nok af Bobbys voldelige adfærd, hun får oprettet en ny identitet til sig selv og Bobby, og de rejser igennem noget tid USA tyndt for at undgå Bobby og dermed redde deres eget liv.

Det nye liv er ikke altid let, især ikke for Robert, der som barn finder det svært at skulle holde sit tidligere liv skjult for sine nye venner. Fran finder heller ikke situationen nem, især ikke fordi hun ved, at Bobby altid lovede hende, at hvis hun flyttede fra ham, så skulle han nok finde hende igen – det ville kun være et spørgsmål om tid.

“Black and blue” fortæller om et liv fyldt med frygt og om den kamp det kan være, at få lov til at leve et helt almindeligt liv.

Det er sjældent sket, at jeg har læst en bog, der har været så overbevisende. Forfatteren formår at beskrive personerne så præcist, at det er skræmmende, og sproget er noget af det fineste jeg længe har læst – bogen er overbevisende hele vejen igennem. Derudover skal forfatteren have ros for at turde tage fat på et meget tabubelagt emne – nemlig vold i hjemmet og de psykologiske følger som fysisk og psykisk vold har på ofrene.

Jeg kan ikke andet end at udlevere fem stjerner for “Black and blue” og opfordre Jer andre til at købe bogen på en udenlandsk netboghandel, for så vidt jeg ved er bogen ikke blevet udgivet i Danmark.

OBS: bogen er læst på originalsproget.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter