0 kommentarer

Blå Stjerne af Jan Guillou

af d. 4. januar 2016
Info
 
Sideantal

431

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7146-409-2

Originaltitel

Blå Stjärnan

Udgave

1.

 

Det femte bind i Jan Guillous slægtshistorie. Vi befinder os i Sverige og oplever krigen set
fra et neutralt land. Det er både en interessant og usædvanlig vinkel, at se den anden
verdenskrig på, og Guillou lægger ikke fingrene i mellem, når han beskriver de svenske
myndigheders rolle i samarbejdet med tyskerne. Det skal dog siges, at hovedpersonen Johanne
er en rigtig helt. Hun er dog heller ikke svensk født, men tysker.

Vi følger igen den norske familie Lauritzen, som efter at have boet dels i Norge og dels i
Tyskland, nu er flyttet til Sverige. Her lever de tre ældre brødre et forholdsvis stille og
luksuriøst liv lige uden for Stockholm.

De to døtre i familien tager imidlertid aktivt del i kampen mod Tyskland. Den yngste datter
Rosa er ansat i det svenske efterretningsvæsen. Man kunne forestille sig, at det ikke var så
heldigt med hendes baggrund som opvokset i Tyskland. Det har imidlertid ingen betydning, da
man skal tænke på, at Sverige var meget solidariske med Tyskerne de første år af krigen,
indtil det blev klart for alle, at Tyskerne stod til at tabe.

Der var dog også mange svenskere, der var modstandere af Nazityskland, bl.a. Rosas
storesøster Johanne, som bliver stærkt involveret i såvel den norske modstandsbevægelse som
den engelske efterretningstjeneste.

Jan Guillou har tidligere skrevet om krigsårene set fra Sverige. I sidste bind fulgte man de
3 ældre brødre, og deres indstilling til Hitler og tyskernes fremmarch over hele Europa, og
deres vedvarende tro på at Tyskerne nok skulle sejre.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter