0 kommentarer

Bjørnen og dragen af Tom Clancy

af d. 29. november 2002
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

939

Udgivet

2001

ISBN

87-15-10355-2

Originaltitel

The bear and the dragon

Udgave

1.udgave

 

Lad være med at give dig i kast med denne bog, medmindre du finder våbenteknologi yderst interessant. Ud af de rundt regnet tusind sider Tom Clancy har viet endnu en historie om Jack Ryan, er det de alenlange beskrivelser af missilspecifikationer og krigstaktik der gør størst indtryk – i den forstand, at det ellers medrivende plot drukner i dem.

Jack Ryan er blevet præsident for De Forenede Stater, et job der, i kraft af hans næsten karikerede retskafne personlighed, volder ham mangen en hjertekval. Han vil så gerne gøre det rigtige for menneskeheden og handle ud fra hans velpudsede moral – men må bruge en masse tid på politisk fandango. USA og Kina ryger uklar over nogle handelsaftaler, fordi kineserne er nogen værre banditter, der ikke har respekt for menneskeliv. USA nægter al videre samarbejde, og sender derved Kina ud i store økonomiske vanskeligheder. Kinas kommunistiske regering må for at beskytte sin videre eksistens, sørge for at skaffe sig valuta eller salgsværdier andetsteds, og meget belejligt har man på samme tid gjort enorme guld- og oliefund i Sibirien – russernes baghave. De moralskt fordærvede ledere af Riget i Midten fristes over evne af russernes nyfundne velstand, og iværksætter det utænkelige – en angrebskrig mod Rusland. Og vor mand Ryan får mulighed for at udfolde sig i al sin renhjertede vælde, som ven og beskytter af Rusland og selvfølgelig hele verden.

En temmelig lige-ud-af-landevejen historie, selvfølgelig fortalt med så mange krumspring, at det bliver spændende. Spændende med forbehold, fordi Clancy åbenbart ikke kan modstå fristelsen til at prale med sin militære viden. Det er ærgerligt, for historien er både fængende og relevant nok i sig selv.

 

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter