0 kommentarer

Bjørnen og de to venner. Fortalt efter Æsops fabler af Robert Fisker

af d. 15. august 2006
Info
 
Sideantal

57

Udgivet

1978

ISBN

87-7324-433-3

 

”Bjørnen og de to venner” indeholder fem fortællinger, genfortalt efter Æsops udødelige fabler. Til dem der måske ikke er helt klar over, hvad fabler er, kan jeg fortælle, at det er satiriske eller moraliserende fortællinger, som ofte har dyr som hovedpersoner.

Den første af fablerne i bogen hedder det samme som bogens titel, nemlig ”Bjørnen og de to venner”. I store træk en fortælling om at det er i nøden, man skal kende sine venner. To venner er på rejse og vandrer gennem en skov, da de støder på en bjørn, men kun den ene når at flygte. Helt klart min favorit i bogen, da jeg synes den rammer noget væsentligt. Det er let at være en god ven, når det går godt, men hvad når det brænder på?

Overordnet vil jeg sige at jeg synes, det er nogle utroligt både spændende og sjove historier, som vækker stof til eftertanke. Man kan ikke lade være med at sidde og tænke lidt videre over historierne, som alle slutter af med en morale. Bogen er en del af Læs selv serien, som er en serie af lette bøger for børn.

Bogen rummer følgende fabler: ”Bjørnen og de to venner”, ”Løven og musen”, ”Æslet og saltet”, ”Sporene skræmmer” samt ”Musene og katten og bjælden”.

– Denne anmeldelse deltager i Bogrummets sommerkonkurrence 2006

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter