0 kommentarer

Bjørnen af Katrine Marie Guldager

af d. 9. august 2018
Info
 
Sideantal

172

Udgivet

2018

ISBN

9788702262827

 

Mit største problem med Katrine Marie Guldagers “Bjørnen”, er at den er for kort. Alt, alt for kort.

Vibse er midt i 50’erne. Hun er lige blevet fyret. Hendes datter skal flytte hjemmefra, og hendes mand, Bent, er en kæmpemæssig idiot. Kort sagt: Vibse er træt. Intet er, som hun ville ønske. Hun vælger at tage til familiens hus i Sverige, og det er rart at have fred og ro – lige indtil en voldsom snestorm rammer og strømmen går, og hun står ansigt til ansigt med en kæmpe bjørn. Vreden, angsten og frustrationerne kommer op til overfladen.

Først troede jeg at Bjørnen var en krimi. Omslaget ser sådan lidt krimi-agtigt ud, og sammen med titlen kunne man (i hvert fald jeg) godt få den tanke, at “Bjørnen” var en krimi. Så læste jeg bagsideteksten og kunne se at skinnet bedrog. “Bjørnen” er i stedet en fin lille fortælling om Vibse.

Katrine Marie Guldager skriver godt. Hendes sprog er levende, og mange steder er det virkelig morsomt. Vibse er en skøn midaldrende og småbitter dame, der bare ikke gider mere. Ikke som i selvmordstruet, men mere som i småarrig på en nu-kan-det-simpelthen-være-nok måde.

Hvis bøger ikke har den “rigtige” længde, er det oftest sådan at de er for lange, at der snildt kunne være skåret et par hundrede sider af, men ikke med “Bjørnen”. Her ville jeg ønske at bogen havde været mindst dobbelt så lang. Forfatteren når kun lige at kradse i overfladen på sin historie, og sin hovedperson, og jeg vil bare have meget mere. Jeg vil lære Vibse bedre at kende, for selv om hun er den let irriterende altid brokkende type, så vil jeg vide mere om hende. Jeg vil vide hvorfor hun er blevet sådan, jeg vil vide hvad livet bragte hende, jeg vil vide mere om hendes ægteskab med Bent (der i virkeligheden slet ikke hedder Bent). Jeg vil i det hele taget vide mere. Nogle gange fungerer den korte roman på den måde, at der levnes plads til at læseren efterfølgende kan arbejde videre med personerne og historien, men det kan jeg ikke rigtigt med “Bjørnen”, for jeg får for lidt at arbejde med.

Trods bogens lidenhed, var det en god læseoplevelse. Jeg var vild med Vibse, også selv om hun var en smule irriterende. Hendes tanker og det hun siger, er kortfattet og knivskarpt. Og så er hun virkelig morsom på den der måde folk kan være når de vil give det indtryk, at de har helt styr på alt, og at det er alle andre den er gal med, når det i virkeligheden forholder sig lige modsat. Især episoden hvor hun går på jagt med bue og pil og nedlægger, plukker og koger en musvit er virkelig sjov, samtidig med at den fortæller rigtig meget om hovedpersonen, om at det måske går op for hende at hun ikke er helt så fandenivoldsk som hun går og tror.

“Bjørnen” burde have fem stjerner, men fordi jeg sidder med en underlig fornemmelse af kun at have læst et udkast til den rigtige roman, må jeg nøjes med fire. Den femte kommer når Katrine Marie Guldager skriver en roman “færdig”.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter