0 kommentarer

Bjerget brænder af Vibeke Marx

af d. 31. januar 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

197

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7053-112-2

 

Hermed fortsættelsen til ”Mørkemøder” hvor man første gang møder de anbragte børn på institutionen Børnenes bjerg. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke var overbegejstret for den første bog i serien, men jeg læste denne anden del for om muligt at få et andet perspektiv på personerne og blive klogere på det jeg ikke helt var med på i den første bog og dermed give bogen endnu en chance.

Børnenes bjerg er brændt, og alle børnene skal derfor flyttes til et nyt sted. Godt chokerede efter den skræmmende oplevelse bliver de derfor kørt til deres nye midlertidige hjem, en gammel feriekoloni. Memory bliver sat på værelse sammen med den meget yngre Håb, der viser sig at være en habil søvngænger, og Memory må snart se langt efter en tryg nats søvn. Den lille dreng har nemlig tendens til at forlade stedet og ende ud i nogle ret farlige situationer.

Der er kommet en ny vogter til institutionen, Hilmer, en ondskabsfuld og sadistisk person der tilsyneladende ikke vil børnene noget godt. “De tavse” – Memory og hans 4 medsammensvorne, får derfor nok at snakke om under deres mørkemøder.

Jeg sad endnu engang med en mærkelig fornemmelse, da jeg læste bogen, for de mange mærkelige hændelser gør en i tvivl om, hvorvidt det man hører om virkelig sker eller bare er resultatet af hovedpersonen Memorys fantasi. Jeg må sige, at min opfattelse af denne anden del er tilsvarende den første bog, jeg finder handlingen meget dyster og undrer mig over den meget ondskab og ligegyldighed fra personalet. Ikke en bog efter min smag.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter