0 kommentarer

Bitter medicin af Sara Paretsky

af d. 4. maj 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

250

Udgivet

1992

ISBN

87-557-1416-1

Originaltitel

Bitter Medicine

 

“Bitter medicin” er en krimi, der foregår i USA. Hovedpersonen er Vic Warshawski, der før har arbejdet som advokat, men som nu har skiftet juraen ud med arbejdet som privatdetektiv.

Vic Warshawski er ven med den unge 16-årige Consuelo, der er fattig, gift med den arbejdsløse Fabiano – og så er Consuelo også højgravid. Da Consuelo indlægges på hospitalet oplever hun fraværende læger, der giver hende dårlig behandling fordi hun ikke har nogen sygeforsikring. Da der sker en masse fejl på hospitalet kontakter Consuelo derfor Vic Warshawski for at få hjælp til at opklare hvad der er sket – og ikke mindst hvorfor det er sket.

Bogen fortæller historien om Vic Warshawskis arbejde med at få skovlen under læger, der kun tænker i penge, men bogen er også lige så meget en fortælling om samfundsforholdende i USA – om hvor dårligt det er, at ikke alle har sygeforsikring, immigranternes levevilkår og meget andet.

Jeg anbefaler “Bitter medicin” fordi historien er hæsblæsende, spændende og medrivende. Der er fuld turbo på sproget, der fænger fra første side, og der er virkelig gode beskrivelser af hverdagen i USA set ud fra de fattiges synsvinkel. Derudover er personernes indbyrdes forhold godt beskrevet og bogen giver godt indblik i USA´s samfundsforhold. Jeg kan ikke sige andet end, at I bør læse denne bog for at få en god læseoplevelse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter