0 kommentarer

Bitten Clausen – Historier fra et liv af Gertraudt Jepsen

af d. 27. marts 2015
Info
 
Sideantal

207

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-06513-8

 

Dette er første og måske eneste gang, at Bitten Clausen, enken efter Danfoss’ grundlægger, Mads Clausen, i bogform fortæller om sit lange liv med industrigiganten Danfoss. ”Bitten Clausen – Historier fra et liv” er blevet til i et samarbejde mellem Bitten Clausen og Gertraudt Jepsen, der er ansat i kommunikationsafdelingen hos Danfoss.

I bogen fortæller Bitten Clausen (årgang 1912) om et liv gennem næsten et helt århundrede. Turen begynder i barndommen og opvæksten i grænselandet, hvor Sønderjyllands genforening med Danmark og Anden Verdenskrig står som centrale begivenheder.
Bitten Clausen stammer fra Haderslev, hvor hun som datter af automobilforhandler Valdemar Hinrichsen voksede op i krigens skygge. Hun var selvsagt for lille til at forstå noget af Første Verdenskrig, men hun husker savnet af faderen, der ligesom mange andre sønderjyder måtte trække i tysk militæruniform.

Bitten Clausen stod ved sin mands side, da han kæmpede for at etablere virksomheden i landbrugssamfundet på det nordlige Als. Hun fulgte ham de første succesrige årtier og overtog posten som bestyrelsesformand i Danfoss, da Mads Clausen døde i 1966, i en alder af blot 60 år.

Hun fortæller om sit store sociale engagement, om sit forhold til det danske kongehus, om sine mange rejser, som hun har filmet og fotograferet, samt om sin rolle som mor og medhjælpende hustru. Bitten Clausen har altid været dus med de lokale på Als. Hendes rigtige Dorothea Emma Andkjær, men hun er sjældent blevet kaldt andet end Bitten.

På et billede i bogen ser man hende iklædt hverdagstøj og røde træsko, da hun skænkede kaffe for medarbejderne ved Danfoss’ 50 års jubilæum i 1983.
”Jeg er vokset op i en tid, hvor beskedenhed og ydmyghed var dyder. Andre har givet mig en stilling i rampelyset. Det gav en følelse af ansvar”, skriver hun blandt andet i bogen.

En letlæst og fin biografi med en meget loyal tone hele vejen igennem. Titlen må dog siges at være noget kønsløs.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter