0 kommentarer

Beretning om en skibbruden af Gabriel García Márquez

af d. 3. marts 2015
Info
 
Sideantal

139

Udgivet

2008

ISBN

978-87-92241-23-8

Originaltitel

Relato de un náufrago

 

Hånden på hjertet, hvor mange læsere af denne anmeldelse har nogensinde hørt om den colombianske matros Luis Alejandro Velasco?
Mit gæt er, at ikke mange ved hvem manden var, og I vil nok spørge mig hvorfor denne fjerne mandsling overhovedet er værd et beskæftige sig med.

Indrømmet, jeg kendte heller ikke til Velasco´s eksistens før jeg læste “Beretning om en skibbruden” af Gabriel García Márquez.

Nobelprisvinderen García Márquez var ikke blot forfatter, men også en habil journalist, der i tidernes morgen skrev 14 avisartikler om matrosen Velasco, der blev så populære, at avisen blev lukket af militærdiktaturet og Márquez blev angiveligt tvunget til at flygte til Europa, hvor han kunne leve i sikkerhed og ikke blive forfulgt for at have skrevet en serie artikler med høj sandheds- og underholdningsværdi.

“Beretning om en skibbruden” er den sande fortælling om den colombianske matros Velasco, der i 10 dage sejlede rundt på en flåde – uden mad og drikke – og som på magisk vis endte med at overleve strabadserne.

På turen mistede han flere af sine kammerater, han manglede mad og drikke og var tæt på at give op.

Heldigvis (både for ham og for os andre) overlevede han turen så vi andre er i stand til at læse om oplevelsen på havet.

Velasco fortæller historien om sit liv og om de 10 dage på tømmerflåden til Márquez, der ser den gode historie og beslutter sig til at udgive denne i artikelform.

Matrosen er rap i kæften og mildest talt ikke særlig sofistikeret, og Márquez elsker den fortælling, der lægges for dagen, og som læser af denne bog kan man ikke undgå at blive grebet af spændingen og den overraskende gode historie.

Márquez var en fremragende forfatter – og en lige så fremragende journalist og reporter.

Fortællingen om matrosen Velasco er ligefrem, spændende og humoristisk, og hvis I ikke har læst “Beretning om en skibbruden” er I gået glip af en underholdende fortælling fra de varme lande.

Bogen indeholder alle de elementer, der skaber en god historie: spænding, godt sprog, humor og generelle beskrivelser, der er overbevisende og formår at gøre indtryk på læseren.

Der er kun en ting at sige: læs denne bog, det er god litteratur og en lille perle af en bog, som I ikke bør snyde Jer selv for at læse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter