0 kommentarer

Believing the lie af Elizabeth George

af d. 15. november 2012
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

608

Udgivet

2012

ISBN

978-1-4447-0597-3

Originaltitel

Believing the lie

 

Elizabeth George har opbygget sit navn ved at skrive krimier om den adelige kriminaldetektiv Lynley. Forfatteren er amerikaner men skriver om det engelske samfund som om forfatteren er utrolig betaget af engelske kultur og civilisation. I denne bog er der ikke noget egentligt plot at udrede, eller er der måske tale den “fuldendte forbrydelse” dvs. den blev antaget for at være et uheld/ulykke. Jeg har svært ved at tro at en højt stående politidetektiv kan blive udskrevet i skjul, for at undersøge et dødsfald som er blevet afskrevet som en ulykke, også selvom han kender den ansvarshavende leder af politiet. Desuden tager vores helt sin nære ven og hans kone, Simon og Deborah St.James, med sig. Hun laver et forfærdeligt roderi ud af det hele. Alt sammen utroligt uprofessionelt.
Til sidt viser det sig jo at der bliver begået en forbrydelse lige under Lynleys næse, men det opdager han ikke og er ikke involveret i opklaringen. I sin sorg over sin kone Helens død har Lynley kastet sig over sin konstituerede overordnede Isabella, i et seksuelt forhold, men den slags forhold er svære at balancere. Barbara Havers, Lynleys trofaste følgesvend, har meget stærke meninger om denne Isabella som hun mener, er humørsyg, jaloux og alkoholiker. Isabella har svært ved at klare Lynleys professionelle samarbejde med Barbara. Isabelle har beordret Havers til at få ordnet sine tænder (i dyre domme) og sit hår og gå med en professionel påklædning. Jeg tror, at hvis sådant et påbud blev udstedt i USA at det ville føre til anklage og erstatning for personlig krænkelse. Desuden er der en uerfaren journalist fra et smudsblad som kun er ude på at finde sex, hvor sex ikke skulle være, men da han ikke finder det, bliver han fyret.
Hvad er det så for løgne, der er troværdige: en mand og far (Ian) forlod børn og kone og indledte et homoseksuelt forhold til en meget yngre mand der er muslim og iraner. Efter Ians død vil iraneren giftes med en muslimsk pige; en fyr som er blevet kvinde og gift som kvinde men har ikke fortalt sin mand om det og nu vil han have børn, og prøver i det skjulte at finde en kvinde som vil være rugemor; patriarken som tror hans kone ikke kender til hans elskerinde og hendes barn. Lynleys venner som udgiver sig for andre end et de er. Lynley som ikke kommer som politimand osv osv
Dette er ikke en krimi – og da det var hvad jeg forventede får bogen kun 1 stjerne. Bog er utrolig indviklet, meget lang og det var svært at holde de forskellige personer ude fra hinanden. Derudover er der ikke noget at tænke over- så det er jo en trist affære. Det er en bog som jeg anbefaler ikke at læse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter