0 kommentarer

Befrielse af Gynther Hansen

af d. 26. marts 2012
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

117

Udgivet

1997

ISBN

87-568-1425-9

 

Gynther Hansen, forfatteren fra Felstedskov ved Aabenraa, har med ”Befrielse” skrevet videre på romantrilogien om drengen Ernst fra det tysksindede hjem i Sønderjylland. De første tre bind handlede om Ernst under og efter Anden Verdenskrig: “Hitler, min far og mig”, “Soldaterne” og “Danskerne” – den sidste indbragte ham kritikerprisen i 1990.
Ernst – Gynther Hansens alter ego – er ud af en hjemmetysk familie, der sympatiserede med besættelsesmagten 1940-45. Den eneste, der dog gjorde det aktivt, var den svage storebror Karl Georg – den lille nazist og medløberen i det totalitære samfund. Ernst river sig løs og erklærer sig som dansksindet.
Dette er baggrunden fra de tidligere udsendte romaner. I “Befrielsen” flytter Ernsts mor på plejehjem, bliver indesluttet og giver sønnen skyldfølelser. De to kan kun snakke tomt med hinanden. De vanskelige forhold, der skildres mellem den midaldrende søn og sin gamle mor, rammer et af velfærdssamfundets ømme punkter, men det centrale i mor-søn-forholdet er alt det uudtalte og familiens komplekse psykologi, der kommer til overfalden, når den svære tid med svækkelse og død melder sig.

I sine voksenår bliver Ernst depressiv ligesom forfatteren blev det selv, og over for læseren røber han sin afstandtagen til og sit opgør med storebroderen – men over for storebroderen selv forbliver det uudtalt.
Ernst er blevet en fremmed over for sine nærmeste, mens båndene stadig eksisterer. Han kan ikke holde hende ud, men elsker hende stadig. Han føler sig fordømt, skyldig og utilstrækkelig. Sønnen er bundet til sin mor, der bruger depressionen som et våben i undertrykkelsen.

Gynther Hansen har en sjælden psykologisk indsigt og en evne til at fortælle om alt det store i det stille.
I 1996 udsendte Gynther Hansen “En mands død” med lange, knortede sætninger og en noget upoleret stil. “Befrielse” er lige det modatte: Velskrevet, bevægelig, vedkommende og ubarmhjertig.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter