0 kommentarer

Bedemandens datter af Sara Blædel

af d. 6. februar 2020
Info
 
Sideantal

336

Udgivet

2017

ISBN

978 87 7180 636 6

Udgave

2. udgave

 

”Bedemandens datter” er dybt original og kolossalt underholdende, en veritabel pageturner.

Handlingen kort: 40-årige Ilka, opkaldt efter en vindende derbyhest, må en tur til USA, da hendes far dør og efterlader hende en bedemandsforretning i byen Racine. Hun har ikke set sin far i 33 år og er nysgerrig efter at finde ud af, hvordan han levede derovre med sin nye familie og sin livslange lidenskab for spil og heste.

Hans familie er ikke videre imødekommende, og spillelysten har kørt bedemandsforretningen næsten i sænk. Egentlig er planen bare at få solgt biksen, men en jetlagramt Ilka kommer uforvarende til at underskrive nogle papirer uden at tjekke alt det med småt, og pludselig er hun chef for to søde, dygtige og noget aparte medarbejdere. En lidt mystisk nonne og kunstneren Artie, der kan forvandle selv totalt smadrede ansigter på de afdøde til noget, de efterladte kan holde ud at se på i de åbne kister.

Ligene vælter ind, og hver familie har sine ønsker omkring den perfekte afsked. Ilka, der ikke har en dyt forstand på jobbet som bedemand, må måbende erkende, at amerikanere er lidt anderledes end danskere. Derovre koster en af de prangende kister rask væk 50.000 kr., og ved mindehøjtideligheden skal der opsættes fotos af den afdødes livsforløb, mens selskabet spiser pindemadder og lytter til elevatormusik.

Kreditorer og konkurrenter gør fra starten livet surt for Ilka og hendes to medarbejdere. Og da de modtager et lig af en yngre, hjemløs mand, der er tævet til ukendelighed, udvikler situationen sig hastigt fra almindeligt kaos til noget farligt og mystisk. For morderen er ikke færdig med at skænde liget.

Sara Blædel formår at fange læseren fra første færd; sjældent har man læst noget så syret. ”Bedemandens datter” er dog mere en hyggelig spændingsroman end en traditionel krimi og fred være med det, så længe man bare er godt underholdt. Og det er man som sagt.

Et par små øffer:

”Bedemandens datter” kan ikke læses som et selvstændigt værk; bogen er en uafsluttet del af en serie på tre.

Forfatterens research om det brogede bedemandsliv i USA er blændende og virkelig interessant, men detaljerigdommen bliver stundom en anelse opremsende. Konceptet ’kill your darlings’ kunne med fordel være taget i brug hist & pist.

Trods sin store rutine begår Blædel nogle ’begynderfejl’, som People’sPress’ redaktør burde have fanget. For eksempel hedder det et sted: ”Det var tydeligt at se slægtskabet mellem Phyllis’ tre børn…” Men først i næste sætning præsenteres Ilka og læseren for bemeldte Phyllis Oldham; det er en logisk brist, og dem er der nogle stykker af undervejs. Petitesser, javel, men alliwl.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter