0 kommentarer

Beddes de bedste af Leif Bruun

af d. 2. juni 2020
Info
 
Forfatter
Genre
Omslag
Sideantal

47

Udgivet

2019

ISBN

9788743015536

 

Dette er en pudsig lille bog som skiller sig ud fra mængden af andre bøger på markedet. Den er skrevet med udgangspunkt i forfatterens moder, som havde en tør og ret kontant humor og derfor formåede at fortælle nogen gode vittigheder/sjove historier.

Bogen introducerer forfatterens moder ganske kort og bagerst i bogen får man lidt mere viden om Bedde, som hun blev kaldt. man får af vide, at det var mens hun var syg at Leif valgte at skrive hendes vittigheder ned, og det giver det hele et personligt og hyggeligt tvist, som samtidig sætter fokus på at man kan få et eftermæle man ikke selv regner med. Bedde har virkelig haft gjort sig nogen tanker om livet, og moret sig undervejs, er man ikke i tvivl om når man læser bogen.

En skøn detalje som gør at bogen får en særlig plads i mit hjerte, er at man har valgt at bibeholde dialekten i sproget. Det gør man nærmest aldrig mere og det bærer noget helt særligt med sig. Desværre gør det også at mange vil have svært ved at læse og forstå vittighederne, men der er gode forklaringer til der hvor man kan gå hen og blive i tvivl. Personligt var det med til at trække bogen højere op, da jeg elsker når vi får lov som læsere at komme ind i et sprog som ikke benyttes så meget mere på skrift.

Små finurlige historier og vittigheder fra mange dagligdags oplevelser og omhandlende både parforholdet, livet generelt og tilværelsen set fra forskellige vinkler. Det fungerer rigtig godt og det er en virkelig hyggelig bog at vende tilbage til en gang imellem, da man lige kan få et lille smil på læben uden man behøver læse hele bogen om igen.

Helt sikkert en bog som kan anbefales.

Anmeldereksemplar!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter