Nordisk Råds Litteraturpris
0 kommentarer

Bavian af Naja Marie Aidt

af d. 26. september 2015
Info
 
Sideantal

218

Udgivet

2008

ISBN

978-87-92681-42-3

Udgave

Særudgivelse 2015, Danmark Læser Dagen

 

En god samling noveller af forskellig art, men samtidig med samme indgangsvinkel, nemlig livet i alle dets facetter. Nogen gør en vred, nogen gør en trist, nogen gør en tankefuld og nogen gør en harm. Der bliver virkelig spillet på alle følelser.

Der er i bogen 15 forskellige noveller. Nogen er meget korte og nogen er lidt længere. De kan sagtens læses hver for sig, men jeg valgte at læse bogen ud i en køre og den var fangende hele vejen igennem til trods for at historierne intet havde med hinanden at gøre.

Vi har en noveller om utroskab, hvor ondt det kan gøre. En novelle hvor der syltes bær og som egentlig handler om uønsket graviditet og en tredje novelle der handler om stofmisbrug. Så der er virkelig mange forskellige skæbner i bogen og alligevel er der også en del man kan nikke genkendende til, for det er i den grad livet på godt og ondt man får smidt lige i hovedet her.

Der er noget dystert over alle noveller som om det er bagsiden af livet vi helst skal i kontakt med, men det jo samtidig der vi møder de mest specielle menneskelige træk og desværre også sygdom, men på en eller anden måde bliver det alligevel livsbekræftende, for vi har nok ingen skade af som samfund at lære at vi ikke er perfekte nogen af os, men at det faktisk er ret menneskeligt at fejle og ovenikøbet turde erkende det. For tør man det kan man bedre se livet i øjnene.

Jeg var faktisk positivt overrasket for jeg havde slet ikke forventet at novellerne her ville sige mig noget, men nu hvor jeg har læst samtlige i bogen kan jeg kun anbefale andre at læse den, for vi er alle en del af samfundet, livet og fortid og fremtid. Og så sker der jo ikke noget ved at vi alle lige bliver præsenteret for livets lidt barskere sider, for det kunne jo være det inspirerede til at finde den vej i livet som man virkelig ønsker at gå!

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter