0 kommentarer

Bataljer med bid og baggrund af Bjørn Svensson

af d. 28. april 2011
Info
 
Sideantal

308

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7406-114-4

 

Redaktør Bjørn Svensson er tit blev afskrevet af fjender – eller af dem, han var uenig med. Ofte – det må man give manden – fordi modparten ikke har lyttet til, hvad det er han konkret siger, men sætter et mærkat i hovedet på ham, fordi man tilskriver ham motiver, han næppe har.

I et Danmark, hvor det har skortet på borgerlige samfundskritikere, har undertegnede for det meste altid nydt at læse Bjørn Svenssons kronikker og debatindlæg. Den borgerlige samfundskritik har tit påtaget sig en martyrrolle med det argument, at den jo var nødt til at dukke sig for de slemme kulturradikale, der ellers bare ville lukke for den varme vandhane på Gyldendal, Danmarks Radio – eller hvor de nu ellers holdt til. En lidt for sølle indstilling, som Bjørn Svensson heldigvis ikke har indtaget.
“Bataljer med bid og baggrund” hedder Bjørn Svenssons erindringer

Bogen er fyldt med beskrivelser af de mange kampe, som Bjørn Svensson har taget i tidens løb. Vi hører om hans fyring fra avisen Dannevirke i Haderslev i 1950erne, hans skærmydsler med mellemledere og topchefer i Danmarks Radio, da han var leder af Danmarks første regionalradio i Aabenraa, om hans kritik af det, han kalder det hjemmetyske historiepynteri efter 1940-45, om hans kritik af Gert Petersen, der forsøgte at skjule sin nazistiske fortid – og og…

Bjørn Svensson fremhæver et sted sin kritiske sans og sin skeptiske position. Han er en tvivler – men tvivler han også på sig selv? Læseren har grund til at være på vagt, for nogle gange bliver sagsfremstillingerne i en konflikt beskrevet på en sådan måde, at man fornemmer, at kun Bjørn Svensson har ret.

Men Bjørn Svensson magter dog også at se nuanceret på tingene, hvad han bevidnede i en kronik i Jyllands-Posten i 2005: “Jeg er et samtidsvidne, der både havde forståelse for samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen. Hverken den ene eller den anden har fortjent fordømmelse. Faktisk er der grund til at påskønne dem begge, men hver til sin tid”.
Kronikken var direkte henvendt til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, der i 2005 fordømte de danske samarbejdspolitikere som mænd uden ære.
Og man kan også rose Bjørn Svensson for at tage fat på emner, hvor det nogle gange virker som om, historikere er påfaldende forsigtige. Han har for eksempel en pointe, når han kommenterer det tyske mindretals selvmartyrium, da mange hjemmetyskere i årene efter krigen beklagede den hårde medfart, de fik, da de blev interneret i Faarhuslejren:
“Jeg gentager og understreger, at det efter min mening gik for hårdt ud over hjemmetyskerne. Men bebrejdelserne skal ikke rettes om Danmark, som ikke længere var nogen retsstat, men imod det af hjemmetyskernes tiljublede Nazityskland, der var skyld deri”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter