0 kommentarer

Barn af kaimantræet 1-2 af François Bourgeon

af d. 19. april 2020
Info
 
Sideantal

159

Udgivet

2019

ISBN

978-87-7085-752-9

Originaltitel

Le petite fille bois caïman - oversat af Jens Peder Agger

Udgave

1. samleudgave

 

Da jeg for nyligt købte Barn af kaimantræet (den samlede udgave), kunne jeg ikke dy mig for at genlæse de første fem bind i serien, Vindens Passagerer, som François Bourgeon udgav i 1980-1984. Det er en perle i min samling, en utrolig smukt tegnet og fantastisk fortalt historie, genudgivet af Cobolt i en gigantisk samleudgave, som jeg dog ikke har læst.

Historien foregik i årene omkring 1780 og ombord på store smukke galeoner og senere i Afrikas barske natur. Isa var den gennemgående hovedperson i historien om bl.a. venskaber, begær og slaveri.

25 år senere genoptager Bourgeon serien, og vi får endelig fortalt, hvad der skete for Isa, efter at vi forlod hende i Sort som ibenholt.

Barn af kaimantræet foregår i Louisiana i 1862 under den amerikanske borgerkrig, hvor Zabo rejser gennem det krigshærgede landskab for at opsøge sin lillebror. Den 80 sider lange historie er præget af pigens rejse og oplevelser, men ellers optræder den som rammefortælling for hovedhistorien, da hun endelig møder sin oldemor, Isa, der bruger resten af albummet samt fortsættelsen på at fortælle sin dramatiske historie.

Jeg kan slet ikke få armene ned over dette smukke værk! Hvis ikke forsiden skulle være nok til at sælge værket, så skal man kun hen til planche et for at være totalt bjergtaget. De første fem albums var smukke, men det er som om det alligevel går et niveau op i dette album. Rent fysisk er albummet større end normalt, men Bourgeon tegner også i større rammer og i flere helsides plancher, end han gjorde i de gamle albums. Endnu mere befriende er det, at han ofte lader billederne tale sit eget sprog uden tekst, noget der også sætter læseren mere på arbejde.

Især Isa’s historie er en fremragende fortælling. Ligesom i de gamle historier, er det noget helt anderledes end man er vant til. Det foregår i smukke, specielle landskaber, som Louisianas sumpe eller i den franske kolonier. Historien er grum, overraskende og meget smuk.

Det eneste jeg render lidt sur i, er de mange navne og figurer, selvom der er skruet godt ned i forhold til den gamle serie. Af en eller anden grund kan jeg ikke helt fange, hvad Zabos forhold til Murrait familien er, ikke engang i anden gennemlæsning. For man må ikke snyde sig selv for at genlæse den smukke historie, der på flere måder giver mere mening anden gang, måske især fordi jeg først meget sent og helt tilfældigt opdagede, at der er et stort noteregister bag i bogen. Så kunne jeg have sparet min irritation over alle de franske gloser, jeg ikke forstår.

Cobolt har også udgivet Kirsebærrenes blod del 1, som må være 8. del af serien. Andel del er under forberedelse og selv om det er svært at vente, så prøver jeg alligevel lykken, og håber der kommer endnu et samlealbum.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter