0 kommentarer

Barn af ensomheden af Margit Sandemo

af d. 17. februar 2009
Info
 
Forlag
Sideantal

231

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7677-108-9

Originaltitel

Barn av ensamheten

 

Dette er første bind i Sandemo Serien. Denne bogs hovedperson er Anna Wardelius, som er datter af den rige købmand Wardelius. Annas far var sikker på at de ventede en dreng, for han skulle jo have en der kunne drive hans forretning videre, men alt går galt. Annas mor dør under den hårde fødsel og Anna er misdannet og virker ikke særlig levedygtig og så er hun tilmed en pige. Købmand Wardelius trak sig derfor væk fra Anna som jo var en stor skuffelse. Anna lever hele sin barndom som uønsket og prøver at være så usynlig som muligt. Mod alle forventninger får Anna pludselig en frier, men det viser sig at han er en smuk men grum mand der kun vil have en genvej til Annas fars penge – derfor må Anna så meget grumt igennem.

Bogen er for så vidt god nok og ganske hurtigt læst. Trods det at bogen bygger op til lidt spænding hist og pist, så lykkes det ikke rigtig. Lige fra start af bogen er det ganske tydeligt at vi skal følge en stakkels pige, som skal så meget igennem før hun til sidst ender med at leve lykkeligt til sine dages ende sammen med drømmeprinsen. Jeg vil tro at denne bog lige så godt kunne være trykt som roman i et ugeblad. Bogen svarer dog ganske godt til mine forventninger, og sommetider er det jo rart at læse en bog som man ikke behøver at tænke nærmere over. Bogen får alligevel kun 2 stjerner, men er du til den genre af bøger kan den sagtens anbefales.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter