0 kommentarer

Bare hverdag af Camilla Guldager Troelsø

af d. 20. marts 2018
Info
 
Sideantal

116

Udgivet

2018

ISBN

9788793383470

Originaltitel

Bare hverdag

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Det er da en spøjs lille bog, med nogen spøjse små historier. Det kaldes en tekstcollage og det har forfatteren før udgivet en af. Jeg er personligt lidt sat ud på en sidelinje, for jeg er ikke sikker på jeg forstår ideen bag. Men bogen her handler om eller rettere er delt op i forskellige små tekster om forskellige personer og deres forskellige hverdags oplevelser. Nogen vil man kunne nikke genkendende til og andre vil man nok ikke kunne nikke genkendende til. Men set udefra som bliver man ikke præsenteret for en lang sammenhængende roman eller for små noveller, men blot for tekster der alle vil det samme, nemlig fortælle forskellige personers små dagligdags oplevelser.

Det er ikke en særlig lang bog, men den virker en smule rodet, da jeg bliver i tvivl om hvad jeg skal bruge de enkelte tekster til. Det er fint at man får en sammenhæng på den vis, at det hele er omkring hverdagens små og store skærmydsler, men om det er synderligt relevant, har jeg svært ved at se. Og det tog mig overraskende lang tid at læse denne forholdsvis korte bog, fordi det kedede mig en smule undervejs når der ikke var en større mening med de forskellige tekster som forfatteren har sat sammen til et samlet værk.

Jeg tror det er mig personligt der ikke helt forstod bogen, for jeg kan sådan set godt se at de små historier er godt skrevet og rammer ned i forskellige situationer i livet generelt. Det fangede mig bare ikke.

Der er en tekst om konfirmation og om det virkelig er nødvendigt at tro på gud for at blive konfirmeret. Så er der en tekst om en skolehjem samtale og et barn der måske egentlig er ret ligeglad med at gå i skole. Der er også en tekst  om en due der skider på en dames grill – vel og mærke en grill hun aldrig bruger og egentlig heller ikke har tænkt sig at bruge. Og så var der teksten om juleafslutningen på skolen, hvor damen man følger vælger at cykle tidligt hjem fra festen.

Mit problem med bogen er nok dybest set at jeg hellere ville have nogen længere tekster som fortalte nogen længere historier. De her brudstykker af hverdagens liv forstår jeg godt er ideen med at samle teksterne og kalde bogen “Bare hverdag”, men der bliver for mit vedkommende bare for lidt substans.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter