0 kommentarer

Bare en mand – sådan set af Stig Colbjørn Nielsen

af d. 23. august 2017
Info
 
Sideantal

308

Udgivet

2017

ISBN

978-87-7190-415-4

Originaltitel

Bare en mand - sådan set

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Her er et dejligt sprog i denne roman. Hele vejen igennem er man suget ind i bogen og det sætter jeg personligt stor pris på. At jeg så måske gerne så at skriften var lidt større det er en anden sag. Bogen fanger også selv om jeg i starten ikke helt forstod hvad den egentlig handlede om. Men da jeg kom ind i den og ikke tænkte for meget over tingene undervejs, så var den en sand fornøjelse at læse.

Bogen handler om en mand der på en måde gennemlever en midtvejskrise. Er måske ikke helt bevidst om at det er den proces han er midt i, men hans liv er ved at ændre sig fra meget faste rammer til mere søgende og bringer en nysgerrighed på banen, der er ret vigtig. Hovedpersonen udvikler sig mentalt og det er både svært og interessant. Han oplever verden på en ny måde. Indtrykkene han får alle mulige steder fra gør et større indtryk end ellers og man bliver taget med ind i hans måde at opleve livet på.

Jeg sad som læser og følte mig meget tæt på hovedpersonen. Følte at jeg sad lige ved siden af ham og kunne fornemme de samme ting som han kan undervejs. Det er ret spændende at læse en bog der på den måde kan få en til at bruge andre dele af sine sanser end man er vant til.

Det er helt sikkert en bog jeg kan anbefale folk at læse, især hvis de har mod på at prøve at læse noget på en anden måde end ellers. Her er man ikke kun tilskuer til en hovedpersons væsen, her føler man sig som en del af hovedpersonens underbevidsthed. Det er samtidig lidt spøjst at man som læser måske er mere bevidst om hvad det er der sker for hovedpersonen, end hovedpersonen selv. Men det giver det mere dybde til bogen. Så når man først er kommet i gang med den, så er den svær at lægge fra sig igen!

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter