0 kommentarer

Barabbas af Pär Lagerkvist

af d. 8. juni 2009
Info
 
Sideantal

155

Udgivet

1950

ISBN

87-00-39552-8

Originaltitel

Barabbas

 

Pär Lagerkvist fik Nobelprisen i 1951 for denne fortælling, der på poetisk vis giver et bud på, hvem Barabbas kan have været og hvad der skete ham, efter at Jesus blev korsfæstet.

Fra barndommens kristendomsundervisning har vi alle stiftet bekendtskab med Barabbas – røveren som menneskemasserne gav fri for at få Jesus korsfæstet.

Pär Lagerkvist spinder en fortælling om en mand, vi kender af navn – og om frygt, angst, vrede og sorg – om ømhed, håb og tilgivelse og om menneskets stræben efter at kende sandheden om sig selv og om Gud.

Efter første gang at have læst historien for 30 år siden, fik jeg ved en oprydning i bogreolen øje på ”Barabbas” – og den var bestemt en genlæsning værd. Den har ligget i dvale i mit sind og blev nu på smukkeste vis opvakt – og er en evig aktuel historie, der som et stykke chiffon smyger sig om sjælen.

Nok slap Barabbas for korset i første omgang – men hans korte møde med Jesus rørte noget i hans sind, der i sidste ende betød, at også Barabbas måtte lide korsets smertefulde død.

Historien kan læses som et historisk bud på Jerusalem på Jesus tid, som en fortælling om et bemærkelsesværdigt menneske og som en øjenåbner for, at tingene ikke altid er det, de giver sig ud for at være.

Jeg sætter bogen tilbage på reolen og finder den helt sikkert frem igen om føje år.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter