0 kommentarer

Baggårdsbørn har også drømme af Aggi Jensen

af d. 16. juni 2016
Info
 
Sideantal

159

Udgivet

2000

ISBN

978-87-14-29659-9

Udgave

1. udgave, 5. oplag

 

Forfærdelige historier om børn, der mishandles og mistrives på børnehjem i tidligere tider og helt op til vor tid – er der nok af. Selvom det er vigtige og nødvendige historier at fortælle og læse, så var det befriende at læse Aggi Jensens erindringer om hendes og hendes to søstres opvækst på børnehjemmet Dohns Minde i Ordrup i 1930’erne.

Aggis far blev alene med de tre små piger, da moderen døde, og han magtede ikke at skabe en fornuftig hverdag for sig selv og pigerne. Han slæbte den ene ”nye mor” efter den anden hjem, drak pengene op og sørgede ikke for mad og rent tøj til pigerne, der gik for lud og koldt vand. Den største af pigerne passede de to små som en lille mor.

Pigerne blev fjernet fra hjemmet – og selvom det var traumatisk for dem, faldt de til ro i de nye omgivelser og fik lov at være børn. Godt nok var der regler og pligter, men der var også mad på bordet, ro, orden og forudsigelighed – ting, pigerne ikke havde været vant til hjemme fra.

Faderen lovede at komme og besøge dem, men besøgene blev ganske få – og de gange, pigerne kom på besøg hjemme hos ham, blandt andet juleaften, var det ikke nogen succes. Han ”lånte” deres konfirmationspenge og var fint tilfreds med, at have fået dem afsat på børnehjemmet.

Alligevel lykkedes det pigerne at bevare kærligheden til deres uduelige far – for personalet på børnehjemmet var ikke blinde overfor, at faderen elskede sine børn, men ikke magtede dem. Som forstanderen sagde til Aggi på et tidspunkt, side 132: ”Når du bliver voksen, vil livet lære dig, at ikke alle er lige godt rustet til at klare modgang. Så vil du forstå, at din far ikke er en ond mand, men han evner bare ikke at være anderledes. Jeres fars tilværelse blev knust, da han som ung stod alene tilbage med tre små børn. Han var ikke stærk nok til at klare så stor en sorg og så stort et ansvar, og samtidig havde han også arbejdsløsheden at slås med.” Respekt for denne forstanderinde!

Lidt ærgerligt er det, at bogomslaget fokuserer på en scene fra bogen, hvor en onkel misbruger Aggi – for selvom det er en grim scene og man føler med lille Aggi, er det slet ikke bogens omdrejningspunkt.

En dejlig og velfortalt bog, der rummer håb for de børn, der fjernes fra hjemmet og giver en troen på, at det nytter at fjerne børn fra deres forældre for at give dem mulighed for et bedre liv.

5 stjerner for den fine, stilfærdige og troværdige måde Aggi deler sine erindringer med os på.

Lån  bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter