0 kommentarer

Bag facaden af Maria Hirse

af d. 27. september 2015
Info
 
Sideantal

188

Udgivet

2005

ISBN

87-632-4189-7

Originaltitel

Bag facaden

 

Maria Hirse har før udgivet bøger om sit liv og sin opvækst, hvor fokus var på hendes spiseforstyrrelse. Denne bog omhandler også hendes liv, opvækst og tydelige binding til sin mor, men fra en lidt mere voksen vinkel.

Maria fortæller om sit kærlighedsliv der er lettere forvirrende, for selv om hun har længere forhold til forskellige mænd er hun aldrig 100% engageret, da der altid er noget bedre at stræbe efter. Det ihvertfald den følelse hun sidder med, selv om hun er glad for de forhold hun er i.

Hun fortæller om sit studieliv og det svære valg det er at komme ud på den anden side med huen på når man ikke aner hvad retning man vil i og man både er vant til at lytte til det ens mor siger samtidig med man gerne vil noget helt andet. At finde et ståsted hvor man virkelig hører hjemme er svært, særligt når man ikke føler man er god nok til noget som helst. Maria kæmper med sit selvværd og har svært ved at sige fra, hvorfor hun ender i nogen jobs der slet ikke er hende.

Vi hører også om hendes modelkarriere og de skønhedskonkurrencer hun deltager i. Nogen med større begejstring end andre. Og om at hun har en manager der ikke har styr på noget som helst for han oplever det mest som et ferieophold da Maria skal videre til et stort show i udlandet. Hun er derfor nød til at klare mange ting selv.

Vi møder hendes søskende men Maria er ikke så tæt på nogen af dem, så det er meget overfladisk. Og så møder vi hendes mor der på mange punkter slet ikke har levet op til forældrerollen men som alligevel er en stor del af Marias liv. Nogen ting lyder meget bebrejdende overfor Marias mor men det er der en god grund til, for hendes mor har et forstyrret liv der ikke bliver bedre da hun en dag præsenterer familien for Jørgen som er hendes nye store kærlighed.

Marias liv er ikke nemt, det man ikke i tvivl om, men jeg mangler alligevel at hun til slut, selv om hun gir udtryk for at nu hvor hun selv er blevet mor så har hun lært at sige fra, så mangler der en taknemmelighed overfor at hun har gennemgået alt dette i sit liv og hun holder stadig ved. Det virker lidt som om Maria måske nok er blevet stærkere, men som om hendes kamp stadig fortsætter uden at der er lys for enden af tunnelen.

Måske er det bare min opfattelse, for selvfølgelig er det godt at høre at Maria nu tør stå fast på sine holdninger og tør kæmpe for sine børns ve og vel, hvis der er det mindste, men det giver desværre bogen en tam afslutning, hvor man ikke rigtig ved hvad det hele ender med.

Bogen er velskrevet, men også lidt meningsløs, hvis man ikke har læst andet af Maria, for ellers kommer man ind i en livshistorie man ikke rigtig kan bruge til så meget, andet end det virker som om, hun bare gerne vil have lidt medlidenhed, og det tror jeg slet ikke er det som hun egentlig ønsker.

Så bogen er ikke nogen stor oplevelse, men hurtigt læst og så kan man komme videre til en ny bog.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter