0 kommentarer

Bag det evigt smukke af Katherine Boo

af d. 23. oktober 2012
Info
 
Sideantal

300

Udgivet

2012

ISBN

978-87-12-04764-3

Originaltitel

Behind the beautiful forevers

 

I et af Mumbais slumkvarterer, Annawadi – tæt ved lufthavnen og luksushotellerne – lever nogle af Indiens fattigste mennesker tæt stuvet sammen omkring en kloakvandssø og med små ringe hytter som boliger. Mange af dem lever af at samle og sælge affald – plastflasker, emballage og andre efterladenskaber. Der må arbejdes hårdt for at tjene til føden. Nogen er bedre til det end andre – og selv i et slumkvarter er der rangorden. Har man råd til en rigtig murstensvæg eller fliser på gulvet stiger ens status – men samtidig giver det anledning til misundelse og mange korrupte mennesker forsøger at få del i rigdommene ved meget ufine metoder. Korruption, grådighed og ligegyldighed trives. Et menneskeliv er ikke meget værd i slumbyen.

Her i Annawadi bor Abdul, en stor knægt, der tjener penge til familien ved at opkøbe og videresælge affald., Da familien har sparet op til, at der er råd til at sætte en ny væg op og installere et køkkenbord, fører arbejdet til skænderier naboen, den etbenede Fatima – der reagerer ved at sætte ild til sig selv og anklage naboerne for at have slået hende og sat ild til hende. Trods mange vidner bliver Abdul og hans far sendt i fængsel – for alle kan bestikkes, både vidner og korrupte politifolk, og retfærdighed vægtes ikke højt:
“Indiens retssystem var et marked ligesom affaldet. Det indså Abdul nu. Skyld og uskyld var varer, som kunne handles på samme måde som et kilo plastikposer”.

Samtidig følger vi en mængde andre personer, nogen begår selvmord ved at spise rottegift, en dreng findes myrdet ved lufthavnen, men ingen myndigheder gider interessere sig for hvad han døde af, en mand får lov til at ligge hårdt såret og skrige i vejkanten mens folk bare haster forbi.. Mange ulykkelige og hårde skæbner tages der hul på. Trods det vigtige emne – forholdene for de fattige i Indien – forfatteren tager hul på, blev bogen aldrig rigtig spændende eller formåede at fange denne læser.

Det er som om forfatteren ikke har haft fokus på vigtigheden af begrænsningens kunst. Hun har villet fortælle alt for mange historier, berette om alt for mange triste skæbner på én gang. Det store persongalleri og de mange små historier i historien gør, at man ikke for alvor kan engagere sig i nogen af personerne – de forbliver en stor mængde personer i et slumområde, der lever under usle vilkår – men man kommer ikke rigtigt til at holde af/lære dem at kende, når så mange skæbner rulles op.

Det smukke sprog, der lovprises således på forsiden af bogen: “Mumbais slum fremstillet på en helt ny måde i et intenst smukt sprog” synes jeg der er langt imellem. Bogen var for mig meget langtrukken at komme igennem, jeg fandt aldrig begejstringen for fortællingen eller bogens personer.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter