0 kommentarer

Bag bakkerne, kysten af Peter-Clement Woetmann

af d. 16. juni 2017
Info
 
Sideantal

61

Udgivet

2017

ISBN

978-87-93206-17-5

Originaltitel

Bag bakkerne, kysten - En klagesang

Udgave

1.

 

Denne udgivelse er noget så sjældent som et langdigt. Et langdigt, som er skrevet til og fremført ved en performance på Det Kongelige Teater d. 18. september 2016. I 2017 udkom det som denne bog, hvori langdigtet er eneste indhold.

Emnet for digtet kommer delvist frem i undertitlen en klagesang – Digtet er nemlig én lang klagesang over flygtningesituationen i Europa.

Samtlige af digtets strofer indledes med ordene ”Min krop er” efterfulgt af enten en bekræftelse eller en negation. På denne måde positionerer det udsigende subjekt sig i forhold til flygtningekrisen, og gør sig selv til et ”er” eller et ”er ikke”. Nedenstående strofer både indleder, og går igen gennem samlingen:

 

”Min krop er blå øjne og hvid hud.

 

Min krop er korngule marker og den milde vind

i træerne i en lysning i skoven”

 

På denne måde kan der ikke herske megen tvivl om, at det subjekt vi har med at gøre, er en nordeuropæer, og måske endog en dansker. Antitesen til subjektet gengives blandt andet med ordene:

 

”Min krop er ikke 50 døde 4. marts.

 

Min krop er ikke 300 døde i stormfuldt

farvande i begyndelsen af februar.”

 

og på denne måde er tematikken klart trukket op, og det hele sat på spidsen. Det handler om det trygge flødeskumsdanmark overfor den største humanitære katastrofe i nyere tid. Det handler om det absurde, som opstår, når man stiller den danske ugidelige hyggekultur op overfor en flugt fra, og ofte til, døden. Linjerne kunne ikke være skarpere trukket op, og det er også ganske barsk læsning. Specielt til slut i digtet, hvor flere strofer har opremsningsagtig karakter, og den ene uhyrlighed efter den anden bliver spyttet ud gennem metriske vendinger. En uhyggelig gang læsning, med social pondus!

 

Skulle man give karakter for socialt engagement og medmenneskelighed fortjente denne udgivelse 5 klare stjerner. Ligeledes kan jeg levende forestille mig, at digtet har fungeret rigtig godt, fremført ved førnævnte performance. Desværre forholder det sig ikke helt således med bogudgaven. Som sagt er vinder digtet klart på den menneskelige side, og der er også i det nogle fine billeder til at skildre det sociale (vrang)perspektiv. Desværre bliver digtet hurtigt en smule trivielt, og man sidder efter endt læsning med en fornemmelse af, at det sagtens kunne have været halvt så langt, og stadig få sagt det samme. Helt igennem falder det dog heller ikke, og digtets indre rytme gør, at man som læser nok skal blive vugget gennem teser og antiteser, idyller og mareridt.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter