0 kommentarer

Ba-bels bog : fortællingen om Gilgamesh af Bent Haller

af d. 29. oktober 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

335

Udgivet

2006

ISBN

87-11-22774-5

 

Bogen starter ved Jordens skabelse og efterhånden som guderne lærer af deres fejl, ændres jorden og dens beboeres skæbne.
Hovedpersonen Gilgameshs undfangelse sår tvivl om, hvorvidt han er dødelig og da han overlever alle de farer, hans far udsætter ham for besluttes det, at han må være udødelig. Da han overtager sin fars trone, er han af den faste overbevisning, at han må være udødelig og han kaster sig derfor ud i det ene livstruende eventyr efter det andet.

Guderne sætter den dyriske kæmpe Enkidu på Jorden, for at han kan tøjle Gilgameshs overmod. Men de to ender med at blive bedste venner og sammen drager de ud i verden. Hvor den stærke Enkidu er forsigtig, er Gilgamesh nysgerrig og hans nysgerrighed får dem gang på gang i fedtefadet. Nogle af guderne gør hvad de kan for at sætte en stopper for Gilgamesh, fordi han ikke ærer guderne og konstant trodser dem for at bevise sin udødelighed. Mens andre ser mildt på ham.
Det umage par trodser ørkenens rovdyr, diverse guder og gudinder og meget andet, men da makkerskabet ophører, er Gilgamesh villig til at give afkald på alt, for at få sin ven tilbage. Det bringer ham ud på et lærerigt eventyr til dødsriget.

Den gamle myte om Gilgamesh tages op og gennemarbejdes, men desværre formår Haller ikke at gøre det på en måde, så den fanger. Sproget er kringlet og til tider nærmest kryptisk. Der springes meget fra handling til handling og det ødelægger flow’et i historien.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter