0 kommentarer

Aya af Silke Hein, Jeppe Hein og Elisabeth Kiertzner

af d. 16. november 2018
Info
 
Udgivet

2018

ISBN

978-87-92949-59-2

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

”Kun den, der ser op, kan række ud efter stjernerne” (fra bogens bagside).

”Aya” er en illustreret børnebog, hvor en af hovedpersonenerne (eller hoveddyr) er en bille, der en nat ikke kan sove og derfor ligger og kigger på skyerne på himlen og på sommerfugle-larveæg, der sidder på saftgrønne blade.

En af disse sommerfugle-larveæg er blevet til sommerfuglelarven Aya, der lægger navn til denne børnebog.

Aya drømmer blandt andet, at hun ligger på et saftigt blad og æder og bliver så mæt, at hun næsten ikke kan bevæge sig. Hun bliver også tørstig og drikker af den dug, der er på det dejlige grønne blad, som hun ligger på.

Aya ved ikke hvordan hun spinder sin egen tråd og hun vil derfor gerne have hjælp af billen, der alligevel er vågen fordi den ikke kunne falde i søvn denne sene aftentime.

Der går et par dage, hvor Aya bruger dagene på at sove meget – og hvor hun får hjælp af billen, der skaffer hende mad og drikke – medmindre billen da er ude at gå en lille tur.

Efterhånden lærer Aya at spinde sin egen tråd og kan bevæge sig omkring og se på jordens farver, brune rødder, røde bær i naturen og den blå himmel over den lille larve.

Bogen følger Aya og hendes udvikling over en uges tid, hvor hun sover, spiser og taler med billen, med myrer på vejen og hun for øvrigt undersøger verden omkring sig så godt hun nu kan.

Bogen er rigt illustreret med meget flotte tegninger – dem kan jeg godt lide, illustrationerne er næsten bogens stærkeste kort.

Handlingen er også meget fin, men egner sig måske bedst til børn, der er større end min egen datter, der lige har passeret et år – så min datter får nok først det fulde udbytte af bogen om et par år.

Det ændrer ikke på, at selv jeg, der er voksen, synes, at bogen er meget fin.

Bogen er smuk og indtagende og på alle leder og kanter en fin læseoplevelse, der sætter sig spor i læseren. Bogen får derfor 4 stjerner med på vejen – jeg håber, at andre, der har børn i børnehavealderen (og lidt ældre) vil tage sig tiden til, at læse denne bog højt for deres børn.

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter