0 kommentarer

At høre hjertet slå af Jan-Philipp Sendker

af d. 16. juni 2016
Info
 
Sideantal

299

Udgivet

2012

ISBN

978-87-12-04847-3

Originaltitel

The Art of Hearing Heartbeats. Oversat af Lærke Pade

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

En dejlig stilfærdig og fin historie om en kærlighed så stærk, at man kan høre den elskedes hjerte slå, når hun nærmer sig. Deraf titlen.

Julia Win bor i New York, og en dag forsvinder hendes burmesiske fødte far uden varsel – han kysser sin datter godnat, og næste morgen er han væk. Moderen har ingen anelse om, hvorfor han er forsvundet, eller hvor han er rejst hen.

Mange år senere finder Julia under en oprydning et kærlighedsbrev, som hendes far har skrevet til en ukendt kvinde, men aldrig sendt. Julia bliver nysgerrig, og brevet fører hende til en lille landsby i Burma.

Kort efter hendes ankomst bliver hun tiltalt af en mand, der siger, han kender hendes far, men inden manden vil afsløre mere, insisterer han på at fortælle ”et eventyr” om faderen og hans opvækst i Burma.

Nu starter en fortryllende kærlighedshistorie, der nok kan synes banal, men som virker helt fantastisk i denne sammenhæng.

Faderen blev som barn blind og voksede op i et kloster. Han lærer at klare sig selv trods sit handicap og er glad for at bo i klosteret. En dag møder han en ung pige, der ikke kan gå – og de to former et venskab, der udvikler sig til evig kærlighed. Hun er hans øjne, og han er hendes fødder.

I landsbyen er man meget overtroiske og bruger varsler som ledetråd i tilværelsen – og det bliver skæbnesvangert for faderen, der tvinges væk fra sin elskede og må skabe sig et nyt liv på den anden side af jorden. En hel familie og mange år senere drages han tilbage til sin elskede, og han når at tage afsked med hende, inden hun dør.

Jan-Philipp Sendker fortæller på en betagende måde om en evig kærlighed, der er så stærk at den udstår alle prøvelser.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter