0 kommentarer

At høre hjertet slå af Jan-Philipp Sendker

af d. 20. april 2013
Info
 
Sideantal

299

Udgivet

2006

ISBN

978-87-12-04847-3

Originaltitel

Das Herzenhören

 

I denne bog fortælles en kærligheds historie mellem Tin Win og Mi-Mi i en landsby i Burma. Han er blind, hun har deforme fødder og kan ikke gå men bæres omkring. Hans sanser skærpes: høresansen bliver så skarp at han kan høre menneskers hjerteslag som fortæller meget mere. Fælles for Tin Win og Mi-Mi er at de lever i deres egne verden, føler at de er uden for og ikke hører til.
Tin Win bliver forelsket i Mi-Mi’s hjerteslag, i 4 år som teenagers er de sammen, forelskede og elskende, vil giftes, han bærer hende og hun er hans øjne. Hendes mor kan se deres specielle forhold, er faktisk jaloux over at de i den grad forstår hinanden følelsesmæssigt, fysisk og mentalt, sammen er de som én.

Deres verden blev styret af astronomer og deres spådomme eller forudsigelser. Hans rige onkel får at vide at hvis han ikke tager sig af sin familie så vil det gå ham dårligt, derfor henter han Tin Win til sig uden at spørge Tin Win hvad han vil. Tin Win bliver opereret og kan se igen, kommer i rigtig skole, er meget dygtig og kommer til USA og bliver jurist. Her bliver han gift med en amerikansk pige som bare vil have ham og hun får altid hvad hun vil have. De får 2 børn og i bogen følger vi hvordan datteren Julia efter hun bliver færdig som jurist oplever at hendes far forsvinder. Efter 4 år finder hun et brev som hendes far havde skrevet til sin elskede Mi-Mi, Julia følte sig bedraget men tager til Burma for at finde sin far. Der finder hun U-Ba som har ventet på hende og det meste af bogen er så U-Bas fortælling om Julias far og hans tidlige liv. Julia indser, at hun ikke rigtigt kendte ham.

Jeg synes historien er fyldt med for meget overtro. Den er psykologisk urealistisk: at være tro mod sin ungdoms store kærlighed mens han gifter sig med en anden og får børn; efter hans operation kan Tin Win stadig høre hjerteslag? Der er selvfølgelig kulturforskelle, men på mig virker det urealistisk at en buddhist som gør alt for at undgå konfrontation (sådan bliver det karakteriseret i bogen) kan blive en succesfuld advokat i New York. Som forælder ved jeg hvor interesserede børn er i at høre om deres forældres tilværelse som unge/børn så jeg har svært ved at godtage at Julia i barndommen ikke udforskede hendes fars fortid.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter