Nobelprisen
0 kommentarer

Askeblomster af Patrick Modiano

af d. 18. september 2015
Info
 
Sideantal

139

Udgivet

2014

ISBN

978-87-11-45010-9

Originaltitel

Fleurs de ruine

Udgave

2. udgave

 

Hvad ved bønder om agurkesalat? Franskmanden Patrick Modiano fik i 2014 Nobelprisen for sit forfatterskab, heriblandt også “Askeblomster”. Og som så ofte før må jeg bare erkende, at jeg ikke fatter Det Svenske Akademis udvælgelseskriterier.

At “Askeblomster” overhovedet er oversat til dansk – en i øvrigt glimrende præstation af Frans Iver Gundelach – går fuldkommen hen over hovedet på denne ignorante læser.

En ældre mand født i 1945 som forfatteren selv trisser rundt i Paris’ gader. Undervejs bemærker han samtlige gade- og stednavne, somme tider endda i listeform, hvilket måske kan være interessant for en indfødt, men for enhver anden er helt sort. Dette sagt af én, som elsker Paris.

På sin tur mindes manden for længst glemte hændelser og personer. For eksempel det yngre par, hr. og fru T., som den 24. april 1933 begår selvmord efter en udsvævende aften i selskab med to andre, aldrig identificerede par. Herfra associeres videre til den mystiske Pacheco alias Philippe de Bellune alias Charles Lombard, som måske, måske ikke i sin tid er stødt på ægteparret T. i sin egenskab af tjener på en af de dansebarer, de frekventerede.

Og så fremdeles… “Askeblomster” består af en række erindringsglimt, gætterier, associationer og andet tankegods sovset godt og grundigt ind i franske egennavne.

Det bedste ved bogen og grunden til, at den trods alt får to stjerner, er Modianos evne til at genskabe parisiske stemninger, farver og dufte. I glimt oplever man Byernes By hånd i hånd med en fyr, der uden tvivl kender både for- og bagsiden af de mange arrondissementer.

Er du lidt nysgerrig? Lån den på biblioteket. Den tynde bog med de mange tomme sider er slugt og fordøjet på et par timer. Og så kan man jo prale af at have læst endnu en ukendt nobelpristager.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter