0 kommentarer

Artemis Fowl – Opals hævn af Eoin Colfer

af d. 5. april 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

326

Udgivet

2005

ISBN

87-11-22414-2

Originaltitel

Artemis Fowl: The Opal deception

Udgave

1.udgave

 

“Hvis du er afhængig af et kriminelt geni for at redde dig, er du virkelig på den!” (bagside, øverst)

Efter Artemis’ møde med feerne i den tredje bog, har de fjernet al hans viden om dem fra hans hjerne, således at han ikke kan bringe dem i fare igen. Men nu har de pludselig brug for ham alligevel – hvad skal de så gøre?

Lige siden Artemis i samarbejde med NIS nedkæmpede B’wa Kell-triadens oprør for to år siden, har Opal Koboi ligger i koma på en lukket privatklinik, Howler’s Peak. Men efter al den tid, er hendes had til Holly, Artemis, Julius Root, kentauren Foaly og NIS bare blevet endnu mere indædt, og det viser sig, at hun har en trumf i hånden, som kan få hende ud af fængslet. Feernes farligste fange er sluppet løs, og hun er ikke alene om det – hvad skal Holly, Artemis og de andre nu gøre mod denne dødsensfarlige småalf, der er på vej til at overtage Haven City og resten af underverdenen.

Efter denne bog, vil feverdenen ikke blive den samme for Holly og de andre, og denne mission for at stoppe Opal vil ikke være uden konsekvenser.

Med denne fjerde bog i serien om Artemis Fowl og feerne har Eoin Colfer gjort det umindeligt godt. Ikke alene har han formået at holde en høj standard i alle fire, men han har også været mand for at skrive bedre og bedre gennem årene. Bogen er velskrevet, plottet er sjovt, spændende og gennemtænkt og karaktererne er flot bearbejdede.

Når man læser Artemis Fowl kan man ikke lade være med at elske Artemis’ genialitet, Butlers elegante brutalitet, Hollys mod og galgenhumor, Foalys morsomheder og Roots skarpe bemærkninger. Eoin Colfer har virkelig gjort sine karakterer elskelige og charmerende på hver sin måde.

“Artemis Fowl – Opals hævn” er fjerde bind i serien om Artemis Fowl.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter