0 kommentarer

Arsenalet af Martin Krogh Andersen

af d. 22. juli 2008
Info
 
Sideantal

223

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-06689-0

 

“Jeg tørrede mine fugtige håndflader af bag på bukserne, kendte kun alt for godt følelsen af at følge efter uden at vide, hvad der skulle ske. Det var næsten blevet en permanent tilstand, jeg befandt mig i, når jeg var sammen med Jakob.”

Jakob er lederen, en iværksættertype, altid fyldt med gode ideer, og klar til at føre dem ud i livet. Han er ikke bange af sig – udfordrer skæbnen, går imod autoriteterne.

“Det var som regel mere nysgerrighed end trods, der var på spil, når Jakob brød reglerne”.

Jakob og bogens fortæller mødes første gang som 12-årige. Det er bare om at følge med, hvis man vil være sammen med Jakob. Jakobs bor på Digegården, hans forældre er næsten aldrig hjemme, de er enten i stalden eller i marken, men Jakobs farfar bor på aftægt i et værelse på gården, ham lister drengene sig til at besøge, og får ham til at fortælle – han kan fortælle nogle fantastiske historier om overnaturlige hændelser, om død og ulykker, historier som de to drenge suger til sig.

Jeg-personen tilbringer weekenderne i et sommerhus tæt ved Digegården med sin mor, lillesøster og morens kæreste, Axel, der er forfatter. En dag skal der ryddes op i sommerhuset – alle hjælper til, også Jakob, der er dukket op. Axels arbejdsværelse skal ryddes for gamle aviser, drengene laver et bål i haven og brænder aviser af – og pludselig er katastrofen sket: Axels manuskript er væk! Hans bog, hans livsværk, 3 års arbejde er forsvundet. Denne hændelse får stor betydning for begge drenge – hvad der virkelig skete røbes først, da de mødes igen som 25-årige.

Det er en rigtig god bog. Man får et godt kendskab til personerne, specielt Jakob. Samtidig er der indbygget “en bog i bogen”, nemlig den historie, som Axel skrev på, og som forsvandt under oprydningen. Den forsvundne bog spiller en afgørende rolle i drengenes voksenliv.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter