0 kommentarer

Argumenter for benådning af Peter Seeberg

af d. 7. september 2003
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

191

Udgivet

1976

ISBN

87-7405-570-4

 

Det er de små ting i dagligdagen, Seeberg fanger i sine 22 noveller og digtlignende iagttagelser. Glæden ved familien, frisk kildevand og hverdagens trummerum i alle sociale lag.

Selv om det er med de absurde situationer og konstellationer, at Seeberg gør sig bedst, er ”Argumenter for benådning” mest fyldt med korte personbeskrivelser. I sig selv fremragende karakterskildringer, der hver især er kogt ned til det helt essentielle, men når bogen lægger ud med den absurde samling af naive argumenter for benådning af mere eller mindre retfærdigt dømte mennesker, ønsker man, at det skal fortsætte i det uendelige. Eksempel:

”Til dommeren ved syttende justitsafdeling i Tula, RSSR.
Det er sandt, at vi alle begår fejltagelser mod vort moderne samfund, men hvorfor skal min mand Ilja Iljitsch fængsles i tre måneder for at synge It’s a long way to Tipperay, da han var på vej til fods hjem om natten og i meget beruset tilstand? Mener dommeren, der er andre sange at synge ved en sådan lejlighed og under sådanne omstændigheder?
Nej, det ville selv Josef Stalin have tålt, hvis han ikke ligefrem selv havde sunget med.”

Underfundigheden og ikke mindst næstekærligheden i ”Argumenter for benådning” overvælder læseren og varmer godt om hjertet.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter